Så åbnede Folketinget. Statsministeren begyndte hos mor i Nexø og fortalte om hendes håb: ’Én drøm overskyggede de andre. At hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft’. Sandt nok, sådanne drømme har vi. Irokeser-indianerne havde den grundlæggende lov, at i alt hvad de gjorde at tænke syv generationer frem.

Statsministerens løfte følger umiddelbart efter det lavere kontanthjælpsloft, der vil sænke 7000 børn under fattigdomsgrænsen. For dem bliver mulighederne mindre.

Det ville være rimeligt, at al jord – i by og på land – var samfundets ejendom.

Det stopper ikke her. Den store 2025-plan lægger op til, at en familie med tre børn og en boligudgift på 6000 kroner om måneden ikke blot vil miste 37.200 kroner om året, også børnechecken skal nu beskæres.

Alligevel sagde han: ’Generation efter generation føjede deres til!’ Og gjorde det modsatte. Bagtæppet var et kæmpe Dannebrog, der i dagens anledning og som noget nyt var hængt op på foranledning af Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Alle, næsten, var glade og blev grebet af den nationale patos. Vild med dansk!

Generation efter generation føjede deres til, sagde statsministeren. På dagen blev den nye plan for boligskat præsenteret. Den vil gavne dem med de højeste ejendomsværdier – selvfølgelig. Det kan godt være, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det skal saftsuseme og i særdeleshed kunne betale sig at bo og tilegne sig de samfundsskabte værdistigninger, der løfter jord- og ejendomspriserne. 

I generation efter generation føjer jord og ejendom formue til de besiddende. Boliger og jord er hjertet i finansialiseringen af økonomien. Netop boligskattestop, afdragsfrihed og liberalisering af kredit- og finansmarkedet var nogle af de midler, Fogh-regeringen tog i anvendelse. Boligmarkedet blev hovedleverandør af varm luft til den gældsdrevne bobleøkonomi.

En boligs værdistigning skaber friværdi, der kan forvandles til lån. Bankerne forvandler lånernes gæld til penge, der flyder ud i samfundet. Mens banker tidligere lånte penge ud, de havde, låner de i dag penge ud, de ikke har. De luftige penge blæser varm luft i bolig- og aktieboblen. Flere penge er lig større ejendomsværdi er lig flere nye penge og så videre. Er der samfundsskabte værdier bag? 

For nogle er det en fidus. For andre er det et problem. Opdriften i boligpriserne udhuler lønnen. I København steg boligpriser fra 1996 til 2006 ni gange mere end lønningerne. I 2012 skulle en husstand med to voksne og to børn have en årlig indkomst på 725.000 kroner for at kunne købe en bolig på 86 kvadratmeter. Kun 17,4 procent af københavnske husstande havde råd til at bo i enklaven København. 

Det ville være rimeligt at beskatte værdistigninger, når de bliver realiseret. Endnu mere rimeligt ville det være, hvis al jord – i by og på land – var samfundets ejendom. Det ville løse rigtig mange problemer og åbne endnu flere muligheder for udvikling af samfundet. I de syv generationers perspektiv hvor generation efter generation føjede deres til fællesskabet.

Det er underligt, at boligspørgsmålet samt by- og landudvikling ikke er højere på venstrefløjens dagsorden.