Vi hører det igen og igen. Indsatsen skal ske i nærområderne, som ikke skal forveksles med det for os nærliggende udkantsdanmark. Nærområderne ligger langt væk. Her vil regeringen stoppe flygtningestrømmene, så de ikke kommer til os.

Økonomiske kriser, klima eller menneskestrømme. De magtbærende lag lader stadig som om – eller tror ligefrem selv på – at alle problemer kan løses. Eller at de vil gå i sig selv igen. Vi skal blot gribe til det ene eller andet middel – eller lade som om, at de kan løses ved at sætte problemerne på dagsordenen i EU. Eller at sætte hegn op ved alle mulige krydsningspunkter.

Kapitalens dominans

Hvad er det grundlæggende problem? Helt sikkert er lokale regimer, korruption, religion og meget andet en bremse på udvikling af samfundene. Men nok så alvorligt er kapitalens dominans ud i enhver sprække og flække.

Løsningerne vil tage mange år. Årsagerne har en endnu længere forhistorie. I stigende omfang flygter folk på grund af ændrede klimaforhold. Vandringen til byerne er stimuleret af økonomiske og strukturel krise i landbruget. I byerne er der mangel på job og prisstigninger, der følge med den kapitalistiske vækstøkonomi.

Mediernes budskab om glimmer og forbrugskultur skaber berettigede forventninger hos unge. Og så er der alle konflikterne. De interne, der bliver pisket op i de følsomme religiøse farvande, eller dem der opstår som følge af den vestlige verdens krige i Irak og Libyen for olie og kontrol. 

Disse og flere årsager til, at mennesker flytter sig, er mere eller mindre knyttet til kapitalismen.

Jo, vi skal behandle dem, der kommer her, ordentligt. Alle, der vover sig over Middelhavet, skal hjælpes. Men der er et reelt problem, som ikke kan løses ved ’at tage en flygtning hjem fra ferie’. 

Humanitet skal have et perspektiv, som den kan folde sig ud i.

Der findes ikke nødvendigvis løsninger på kort sigt. Vi er kommet forbi et punkt, hvor vandringen af fattige mennesker fra Afrika og Mellemøsten holder op om lidt. De lokale regimer, kapitalen og den demografiske udvikling peger i den retning. Det kan både blive ved og værre. Slemt ud over alle grænser, måske. Det er en svær erkendelse.

Årsager og håb

Er venstrefløjen klar her? Kun delvist bliver årsagerne bragt på bordet. Ved at grave dybere i dem, vil vi også kunne afdække nogle svar på, hvad der kan gøres politisk, og hvordan fænomenet kan forklares. Det vil også være en mere fundamental kritik af de skiftende danske regeringers strategi – og medierne. Og – når der er reel grund til bekymringer – er der ingen grund til at lade dem gro på Dansk Folkepartis bane. Overalt i Europa gør højrefløjen flygtningespørgsmålet til eksplosivt brændstof. 

Der er en reel grund til håb. I Grækenland, Italien, Danmark og andre lande er der opstået humanitære tiltag baseret på folkelige fællesskaber. 

Min pointe er måske, at humaniteten skal have et perspektiv, som den kan folde sig ud i. 

Ligesom den deformerende vækstøkonomi og kriserne i økosystemerne kalder på et samfundsmæssigt alternativ, gør menneskestrømmene det også.