”Når jeg tænker på kapitalisme, tænker jeg på små virksomheder”. Sådan faldt ordene fra den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton i Las Vegas under en debat i onsdags. Små og små?

Oktober var frisk, da der blev offentliggjort en rapport, der viser, at USA's 500 største virksomheder burde betale 4030 milliarder kroner mere i skat, fordi de har parkeret 13,65 billioner kroner i skattely – Offshore Financial Centres (OFC). Det er en skatteunddragelse, der svarer til godt 20 gange den danske finanslov.

30 firmaer burde betale 9,1 billioner kroner i skat. Den største blandt dem, Apple, holdt 1177 milliarder kroner ude og ville skylde 384 milliarder kroner. General Electric har parkeret 773 milliarder kroner i 18 skattely, Microsoft 704 milliarder kroner i fem skattely og så videre. Nogle af dem betaler 6 procent i skat i udlandet mod de 35 procent i selskabsskat i USA. Det er alle kapitalfede firmaer, som nok også er med til at fylde Hillary Clintons valgfond op.

Det samme fænomen kender vi i Danmark. Det anslås, at henved 150 milliarder kroner er parkeret i OFC, og at dette tal er hurtigt stigende. En analyse fra 2013 viste, at EU-landene årligt mister 7500 milliarder kroner i skatteindtægter. Ulandene gik glip af årligt omkring 900 milliarder kroner.

 Det virker som om, at det er blevet en normaltilstand, vi skal leve med – ’Sådan er det bare’. Undskyldninger er der nok af, og vi kan jo ikke engang finde ud af vores egen skat. Så er det nemmere at pille nogle tusinde kroner fra dem, der har mindst, for det skal jo kunne betale sig at arbejde.

Så stejlt står det. Det er kapitalfedme.

Det ser ud til, at strategien er simpel: slank stat og fede borgere.

Både kapitalfedme, sult og folkefedme er resultater af en profitstyret forsyning af de mest basale livsfornødenheder.

 

Ifølge FN vil én milliard mennesker i 2025 være fede. 35 procent af alle voksne amerikanere er fede. Flest blandt de grupper der suger på lappen og ikke har råd til andet end den dårlige føde, der ikke mætter og sætter sig. Konsekvensen er sukkersyge, hjertekarsygdomme, kræft og korte liv.

De globale virksomheder spreder via deres raffinerede markedsføring og distribution deres produkter ud over hele kloden. Deres markedsandel vokser. I 2010 var 11,5 procent af verdens befolkning fede, i dag er det 13 procent. Samtidig er der ifølge FN 800 millioner, der sulter.

Fødevareproducenterne manipulerer maden, så vi spiser mere af den, end vi burde. De er også generøse donorer til forskning, der ofte ender med en konklusion om, at sukker ikke er hverken fedende eller skadelig. Kunstige sødestoffer forvirrer hjernen, så kroppen mister evnen til at forstå sit behov. Man kan roligt sige, at dansk landbrug følger op med en katastrofal svinefarmsstrategi.

Så primitivt står det til. 

Både kapitalfedme, sult og folkefedme er resultater af en profitstyret forsyning af de mest basale livsfornødenheder til mennesker. Det er i allerhøjeste grad pinsomt, at magteliten kan slippe afsted med at lade sådan en kapitalbrøler passere.