Så mødes eliten igen i Davos, mellem de sneklædte bjerge i Schweiz. Som altid er der lavet en rapport om verdens tilstand: ’Den globale risikorapport 2016’. De er bange. Og de er rige.

Rapporten åbnes med et kort, der viser et netværk af mange risici. For blot at nævne nogle: Naturkatastrofer, fødevarekrise, cyberangreb, statskollaps, energiprischok, vandkrise, arbejdsløshed, omfattende social ustabilitet, migration i stor skala og bobleøkonomi. På denne dystre baggrund har eliten udset sig selv til at være dem, der redder verden. Nogle af nøglerne hertil er en ’ny global ledelse’, handelsaftaler for alle verdens regioner og privat-offentligt samarbejde samt en håndtering af 'det hurtigt forandrende sikkerhedslandskab'.

Det, der falder mest i øjnene, er det, der ikke er nævnt – fattigdom. Op til elitetopmødet har Oxfam offentliggjort endnu en rapport, der viser, hvordan de rige bliver rigere. Mens de 388 rigeste, der ejede lige så meget som halvdelen af jorden fattigste i 2010, kunne være i en jumbojet, Var det i 2014 blot 80, som kunne være i en dobbeltdækkerbus. I 2015 var de 62, der kunne være i en bus. De bliver færre. Prognosen peger mod en rustvogn.

De 62’s værdier er øget med 44 procent siden 2010. Samtidig er den fattigste halvdel af Jordens befolknings værdier faldet med 41 procent. Siden årtusindeskiftet har den fattigste halvdel kun fået én procent af den globale vækst, halvdelen er gået til top én procent.

Mange er optagede af ulighed, men er spørgsmålet om magten ikke vigtigere?

Denne ulighed er selvklart for groft, og Davos-eliten er ansvarlig for den, har iscenesat den og nyder godt af den. Mange er optagede af denne ulighed, men er spørgsmålet om magten ikke vigtigere? Dem, der har magten, skriver lovene, hedder det jo.

Men hvor er magten? Den er koncentreret, distanceret og flygtig. Den globale elite forholder sig til alle steder og ingen steder. Den er letbenet og placerer kapital, hvor det er mest fordelagtigt i ét øjeblik og er væk det næste. Virksomhederne har haft store overskud uden at investere synderligt i nye arbejdspladser. Til gengæld vokser den – uproduktive – finansielle sektor voldsomt. Banker krakker og spreder risikoen ud over folket.

Oxfam-analysen viser også, at af 200 af verdens største virksomheder, blandt dem World Economic Forum’s strategiske partnere, har 9 ud af 10 værdier i skattely for 52.600 milliarder kroner, svarende til Tysklands og Storbritanniens bruttonationalprodukt. Dette er ikke nævnt i Davos-elitens risikorapport. En rapport fra EU-kommissionen anslår, at der i EU er skatteunddragelser for 7.500 milliarder kroner om året. ’Ved at ændre praksis vil selskabsskatten i EU kunne sænkes fra 24,1 procent til 8,6 procent – uden at de nationale stater mister skatteindtægter’, hedder det.

Med koncentrationen af kapital følger koncentrationen af en magt, der er uden for alle grundloves rammer og rækkevidde og har altafgørende indflydelse på vores hverdag, byerne og landet. Hvorfor er det ikke den store diskussion?

Han havde fat i noget, Charles Fourier, da han i 1800-tallet havde forstået, hvor det bar hen, og skrev: ’Fattigdommen under civilisationen udspringer af selve overfloden’.