Blomster gør sig til med pangfarver for at være attraktive for de omkringsværmende bier, der samler deres nektar og spreder deres støv.

Sådanne forandringer har dybe og tydelige konsekvenser for værdighed, demokrati og rettigheder. Byer og kommuner har hverken nektar eller støv. Men så har de måske noget andet, der kan gøre dem lækre for den globale kapital, som de mener vil skabe trivsels hos dem. Nogle satser på kultur, for eksempel Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.

Med hatten i hånden kaster byer og kommuner sig ud i en indbyrdes konkurrence.

Rundt om i landet er der udlagt tusinder af hektar billig jord som lokkemad. Kommunerne håber, at netop deres mark vil blinke, når der i hovedkvartererne i New York og Seoul bliver besluttet nye investeringer.

Byer gør sig "liveable" og unikke for at tiltrække de rigtige mennesker og miljøer, der igen kan tiltrække kapital. Som der står i Københavns Kommunes Kommuneplan: ”Københavnsk liveability er et stærkt kort i den internationale konkurrence”.

Det, der før var bæredygtige byer, er nu "smart cities". Draget af byens store mængder af data og høje datasikkerhed har to af de store smart city-virksomheder Cisco og Hitachi etableret sig i København.

Her kan de bruge byen og regionen som en platform, hvor offentlige og private virksomheders data kan blive brugt til udvikling af smarte løsninger og apps.

Da Apple i februar 2015 besluttede at investere 6,3 milliarder kroner i et datacenter i Viborg, jublede borgmesteren Torsten Nielsen: "Viborg Kommune er med til at skrive danmarkshistorie!”

For nylig gentog det sig i Odense, da Facebook meddelte, at de nu vil lande et datacenter der. TV2 Fyn meddelte, at nu ville borgmesteren skabe et ’Silicon Odense’.

Det samme sker i forhold til ejendomme. I dag har top 100-byerne, rangeret efter investeringer i ejendomme, 10 procent af verdens befolkning, 30 procent af verdens BNP og 76 procent af verdens investeringer i ejendomme.

Den hollandsk-amerikanske sociolog Saskia Sassen advarer:

”I dette omfang af tilegnelse af ejendomme ser vi en systemisk omdannelse af mønstret for ejerskabet af byerne, der samtidig ændrer den historiske mening med byen. Sådanne forandringer har dybe og tydelige konsekvenser for værdighed, demokrati og rettigheder”.

Men hvorfor gør de det, når monopoler og hedgefonde jo netop lever af den globale ujævne udvikling. Der er altid steder, hvor priserne på varer og arbejdskraft er lavere eller højere. Det er for eksempel derfor, at SAS nu udflager dele af sine aktiviteter for at få billigt personale.

Stederne bliver skiftevis til- eller afkoblet kapitalstrømmenes nedslag eller tilbagetrækning. Med hatten i hånden kaster byer og kommuner sig ud i en indbyrdes konkurrence.

Konsekvensen er en indsnævring og forskydning af byrådenes perspektiv og prioritering, så de gør deres bysamfund til vedhæng til den globale økonomi. Det er et dybt demokratisk problem.

Alternativet til at løbe efter den globale kapital er, at kommuner og stat udøver fuld suverænitet over eget territorium for at indrette sig økonomisk og demokratisk ud fra borgerne og samfundets behov og forhåbninger. 

Under alle omstændigheder at udvikle sig fra de eksisterende og egenudviklede ressourcer samtidig med samarbejde med aktører ude i verden.