Lighed eller blandet ulighed?
Blogs

Lighed eller blandet ulighed?
Tiden flyder over at gode intentioner for byerne, men bliver blokeret af regeringspartier og markedet.
Tænketanken 2025 BYEN barslede onsdag med rapporten "Fællesskaber i forandring". Tænketanken er nedsat for at samle ideer til at styrke fællesskabet i vores byer, og den har lagt gode intentioner på bordet. Det er en samling af det, som aktive borgere og mange fagfolk har talt om længe - og delvist forsøgt at gennemføre.
”Byliv handler ikke kun om at bruge byen men om at skabe den - i fællesskab," siger boligminister Carsten Hansen, sandt og smukt. Han fortsætter med: "Byen der giver plads til alle. Byen, der skabes af borgerne. Byen, hvor modsætningerne mødes." Og hvad sker der så?
Tankerne er fremsat før uden det store gennemslag. Det er et træk i tiden, at vi ved en del om, hvad en bedre by ville være. Problemet er, at de regeringsbærende partier hverken ideologisk eller politisk er med på at forlade de luftige intentioners verden og træde ind i en realiserende hverdag.
Problemet er ikke blot en geografisk klassedeling, men klassedelingen overhovedet, og den markedsbaserede ejendomsret den er baseret på.
Markedet står i vejen
Tænketanken ser "den opdelte by" som hovedudfordringen. I forbindelse med rapporten er der lavet en kortlægning af den geografiske sociale opdeling i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Folk med høje indtægter bosætter sig i samme kvarterer, mens dem med lave får begrænset deres valgfrihed til bestemte kvarterer – eller må forlade byen.
Nogle taler om, at krisen og VK-regeringen er årsagen. Den skubbede på, men det stikker langt dybere. Både boom og kriser deler byerne, der altid har været klassedelt. For eksempel East End og West End i London eller Nordegnen og Vestegnen i København.
Der er behov for mange nye markant billigere boliger via store offentlige investeringer.
Den markante ændring siden 1970'erne er, at de velstillede vender tilbage til byen og overtager de gamle arbejderkvarterer og de nye boliger på de tidligere industri- og havnearealer.
Ministeren mener, at rige og fattige skal blandes byen, hvilket Københavns overborgmester Frank Jensen har talt om længe. Men det er jo ikke nok at bygge almene boliger i for eksempel Gentofte. De er for dyre.
KAB annoncerer en lejlighed i Edinson Park i Herlev på 125 m2 til en husleje på 11.531 kroner. AAB har en lejlighed i Ørestad City på 98 m2 til 9516 kroner. Det kræver ikke bare et arbejde, men også en god løn.
Brug for fællesskaber
Boligmarkedet er et spejlbillede af, hvordan et samfund fungerer økonomisk og strukturelt. Det destabiliserende er en ulighedsskaber og deformerer byerne.
Det kan kun ændres via radikale systemiske ændringer. Her og nu gælder det dog om at organisere fællesskaber i byerne, som får byråd og forvaltninger til at give los, droppe bureaukratiet, understøtte borgerinitiativer og sende ressourcer ud i byen, dér hvor initiativerne er.
Hvis alle skal have råd til at bo i byen, hvor de vil, er der behov for mange nye markant billigere boliger via store offentlige investeringer. Det kunne regeringen gøre så nemt som ingenting. Hvad nu Hansen?