SF holdt sit landsmøde i weekenden. Endnu blege efter presset fra regeringssamarbejdet fik partiet justeret nogle af sine meldinger og er steppet lidt til venstre. Men SF har også cementeret sin pro-EU-linje, der torpederer meget af det, SF's landsmøde ellers var imod: Flere privatiseringer af den kollektive trafik, overgreb på velfærden og generelt en neoliberalisering af samfundene.

Oven i kom så love om eksklusion af medlemmer, der stiller op til EU-parlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU. Partiet fjerner sig fra de folkelige bevægelser. Det er denne bevægelse og så de ledende SF'ere, der mener, at deres værdier ligger bedre hos De Radikale, der frembragte krisen i partiet.

Enhedslisten

Enhedslisten har sit årsmøde i maj. Debatten er i gang, især om det nye program og om medlemmer kan have et dobbeltmedlemskab i både Enhedslisten og i et politisk parti. Det handler om, hvad Enhedslisten er for en organisering. Enhedslisten har altid listet rundt om dette spørgsmål.

Enhedslisten har via sit parlamentariske arbejde fået en stor opslutning på grund af et tydeligt og principielt arbejde i Folketinget. Mange føler, at de har fået et parlamentarisk udtryk via Enhedslistens reaktioner på regeringens udspil og forslag, som er bragt op fra gulvet.

Af de borgerlige medier får Enhedslisten at vide, at de bokser over deres vægt. 12 procent vil revolution i Danmark! Det er muligt, men Enhedslisten er jo ikke og kan ikke være et revolutionært parti. Til gengæld er der langt flere, der støtter de sociale bevægelser. Enhedslistens potentiale er større og ikke mindre end 12 procent. Flere vil et andet samfund – en form for socialisme.

Derfor skal venstrefløjen styrkes gennem en udvikling af bevægelser, græsrødder, foreninger, netværk, fagforeninger, partier med videre, der arbejder med sociale forhold, på arbejdspladser, mod EU, for international solidaritet, for bedre byer, økologi, boligforhold med videre. Det kan ske ved en udvikling af den enkelte organisation, men især via øget samarbejde på fælles platforme, der samler på tværs af kampfelter på byniveau og nationalt.

Et eksempel er, at Enhedslisten arbejder med Folkebevægelsen mod EU i stedet for selv at stille op til EU-parlamentsvalget ved siden af Folkebevægelsen, som er en geografisk og politisk bredere bevægelse, end Enhedslisten er. Men Enhedslisten kan løfte for Folkebevægelsens positioner i Folketinget og stå med bevægelsernes styrke bag sig i parlamentet. Folkebevægelsen mod EU skal jo ikke selv stille op til Folketinget.

Enhedslisten kan bidrage til at skalere disse kampfelter op på nationalt plan og forbinde dem i Folketinget og fremme debatten i offentligheden. Enhedslisten kan samtidig være en platform for kritiske analyser, diskussioner med videre. Netop det samspil mellem de sociale, kulturelle og politiske bevægelser og så det parlamentariske er Enhedslistens livline og mission. Det er en model, der virker, fordi den er tydelig, og som adskiller Enhedslisten fra SF.

Som en levende organisme kan Enhedslisten på én gang understøtte bevægelsernes organisering, styrke helhedsperspektiverne og derigennem blive en stærk parlamentarisk repræsentation.