30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Patent på demokrati

Blogs

Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter
Har blandt andet skrevet bogen New York & kampen for byen samt artikelserien "Byen som politisk platform" i Arbejderen.
Blogindlæg af Peter Schultz Jørgensen
søn. 02. sep - 2018
søn. 24. jun - 2018
søn. 15. apr - 2018
søn. 11. mar - 2018
søn. 18. feb - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 24. april, 2014, 10:54:18

Patent på demokrati

EU's patentdomstol handler om frihed for de få og nedlukning af de mange.

For at et samfund skal kunne fungere demokratisk, må der jo være noget at kunne beslutte. EU er i stigende grad blevet et organ, der begrænser vores demokratiske rum og til gengæld øger friheden og udvider rummet for beslutninger for kapital og virksomheder.

Denne udvikling er blevet forstærket i ly af krisen. Det har vi set med EU's kontrol med staternes budgetter samt indsætning af finansteknokratiske regeringer og udsendte tilsyn til blandt andet Grækenland.

Snart skal vi stemme om EU's patentdomstol, som igen handler om frihed for de få og nedlukning af de mange.

På Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside hedder det om det nuværende patentsystem: "Med det europæiske patentsamarbejde kan du indlevere en europæisk patentansøgning i Danmark og krydse af på ansøgningen, hvilke europæiske lande dit patent skal gælde i. En europæisk ansøgning kan også omfatte Danmark." Det er altså i dag muligt at søge patent i på én gang på ét skema i 40 lande og ikke blot EU-landene.

Viden, der flyder frit, er en enorm social og økonomisk dynamisk kraft i et samfund. Har nogen regnet på omkostningerne ved blokering af denne cirkulation gennem patentering/privatisering af viden?

Der er altså ingen praktiske eller direkte økonomiske grunde til at indføre EU's patentdomstol. Igen handler det om fri bevægelighed. Jo for nogle, men til gengæld bliver den viden, som er blevet til via uddannelse og forskning for fællesskabets midler, privatiseret.

I et moderne 'vidensamfund' burde viden være fælles ejendom. Viden, der flyder frit, er en enorm social og økonomisk dynamisk kraft i et samfund. Har nogen regnet på omkostningerne ved blokering af denne cirkulation gennem patentering/privatisering af viden? Derfor er det et alvorligt demokratisk spørgsmål, når reglerne for god­ken­delse af paten­ter afhændes til EU-strukturen.

Der vil blive mange gange flere patenter, der omfatter Danmark, og som dermed infiltrerer vores mulighedsrum og lukker dem ned, så man kun kan købe sig ind i dem. Konstruktionen betyder også, at de multinationale får en stærkere position, idet de har muskler til at svømme i de juridiske farvande.

Og værre endnu. Når du har et patent, kan det afhændes som licenser, som kan handles igen og igen fra det ene skattely til det andet. Det alvorlige i det er, at indtjeninger, som er baseret på patenter, går uden om skattemyndighederne.

Det næste, der er i støbeskeen, er den transatlantiske frihandelsaftale mellem USA og EU (TTIP), som angiveligt er sat i søen for at skabe mere vækst. Hele 119 milliarder euro mere i 2027 og millioner af nye job! Disse tal er baseret på luftige antagelser, der bliver til letkøbte argumenter i EU-partiernes og Dansk Industris hænder.

De multinationale går i TTIP-aftalen efter de "teknisk handelsbarrierer", som er opstået via de nationale parlamenters politisk besluttede standarder og regler, der er af almen interesse i ét land, for eksempel om forbrugerbeskyttelse eller miljø. Frihandel dækker derfor ikke over blot fri handel, men at multinationale selskaber kan sagsøge enkelte lande for deres politiske beslutninger.