Den hollandsk-amerikanske sociolog Saskia Sassen advarede forleden i The Guardian mod kapitalens vilde opkøb af bygninger og byområder, som har taget fart i de sidste par år. I 100 af de mest hotte byer i verden købte spekulanter i perioden fra midt i 2013 til 2014 ejendomme for mere end 4200 milliarder kroner. På det sidste har de købt for 7000 milliarder kroner. Dette er kun opkøb af eksisterende bygninger med New York, London, Tokyo, Los Angeles, San Francisco, Paris og Chicago som de primære lokaliteter.

Mange af investorerne er kinesere. At det er en eksplosiv udvikling fremgår af, at fra 2013 til 2014 voksede disse køb i Amsterdam med 248 procent, i Madrid med 180 procent og i Nanjiing med 475 procent, mens væksten ’kun’ var 69 procent i New York, 38 procent i London og 160 procent i Beijing. Processen er forstærket af den neoliberale åbning af finans- og kreditmarkederne i 1980-90’erne samtidig med deregulering på andre områder.

Ejendomsprisernes og den private ejendomsret til jord har ekstrem stor betydning for de levevilkår, vi har.

Mens dette foregår, udspiller der sig andre sørgelige begivenheder andre steder. I USA har 14 millioner husstande mistet deres hjem fra 2006 til 2014 som følge af krisen. Deres boliger er gået på tvangsauktion med en lav værdi. Det er en lækkerbisken for verdens største ejendomsselskab Blackstone Group, Goldman Sachs og andre, der har købet boliger i store mængder over hele USA.

Enhver nødsituation har et spekulativt potentiale. Derfor er Blackstone Group og Goldman Sachs også i gang med opkøb i stor stil i Spanien, hvor ejendomspriserne er faldet med 40 procent. En krølle på den historie er, at de offentlige pensionskasser har investeret i Blackstone.

Priserne på ejendomme, der presses i vejret, breder sig ud i byerne. På papiret bliver byen mere værd og bliver kreditværdige. Ejere kan låne til forbrug eller til spekulationer. Hermed bliver byen et sted for reinvesteringer af den overakkumulerede kapital. Møllen er i gang, og boblen vokser.

’Blacksone køber vores kvarterer, sparker os ud, hæver vores huslejer, udelukker farvede og efterlader os med mindre kontrol over vores bysamfund, end vi nogensinde har haft’, fortæller en fra Right to the City Alliance.

Sassen konkluderer, at ’i dette omfang af tilegnelse af ejendomme ser vi en systemisk omdannelse af mønstret for ejerskabet af byerne, der samtidig ændrer den historiske mening med byen. Sådanne forandringer har dybe og tydelige konsekvenser for værdighed, demokrati og rettigheder.

De nævnte opkøb foregår på et ekstremt niveau, men fænomenet udspiller sig på alle niveauer og i alle vores byer samt på landet. Ejendomsprisernes og den private ejendomsret til jord har ekstrem stor betydning for de levevilkår, vi har, og for, hvordan vi kan indrette byerne og for eksempel landbruget.

Derfor er det på tide, at venstrefløjen igen tager fat på dette spørgsmål, der dybest set handler om alt i vores samfund. Hvad nu hvis vi sammen forestiller os, at jorden var fælles ejendom?