Sport kan være sjov måde at udfolde sig på og fortabe sig. Ofte også sundt. Men sportens verden er også en af de mest kommercielle af alle verdener. 

Sport er oplevelsesøkonomi på den store klinge. Discipliner som tennis, golf, formel 1 og fodbold er proppet med penge. Real Madrid måtte af med 91 millioner euro til Tottenham for Gareth Bale og 94 millioner euro til Manchester United for Ronaldo. 

Spillere som objekter for investeringer

Toppen af den tårnhøje foldboldpyramide består af de store klubber som Real Madrid, Barcelona, Manchester United og Bayern München. Tæt på bunden i pyramiden er det klubber som FC Djursland og Haslev FC. Imellem dem ligger divisioner og ligaer. Fodbold har en enorm fødekæde, der producerer objekter til foldboldmarkedet.

Lokalsamfund bliver nedprioriteret og flere steder direkte bulldozet - for oplevelsens skyld.

Den europæiske fodboldorganisation, UEFA, kræver en ensartet orden i foldboldpyramiden. Alle spillere er ved at blive registreret i én stor database. Derfor er også DBU i gang med at registrere cirka 360.000 spillere på dansk græs.

Det skal være slut med lige at låne et par friske ben i byen til en kamp. Det sker i de små klubber. Så enten må de stramme sig an eller fusionerer. Stiller de med den uregistrerede bagersvend, bliver de taberdømt eller smidt ud af turneringen. Foldbold er jo ikke bare for sjov. 

Sport for markedet

Som led i UEFA's markedsgørelse er tv-rettighederne til kvalifikationskampene til EM Frankrig i 2016 samt VM i Rusland 2018 solgt til SBS Discovery. Hverken DR eller TV2 er på banen mere. Sporten biver koblet med mediemonopolernes kanalpakker.

Man kan også bare købe en klub. Manchester United ejes af den amerikanske forretningsmand Malcom Glazer. Den rivaliserende byklub Manchester City er ejet af Sheikh Mansour bin Zayed bin Sultan Al Nahyan fra De Forenede Arabiske Emirater. Dele af Manchester er blevet et objekt i en spekulationskarrusel med Goldman Sachs, den kongelige familie i Qatar og russiske oligarker som deltagere. 

Byernes traditionsrige foldboldstadions er et sært møde mellem en verden af overflod og de engagerede fans fra arbejderklassen, der skaber scenen til tv-kanalernes store marked. Til med betaler de skjorten for at komme ind i byens to katedraler. Eller er måske henvist til at se deres traditionsrige klubber på tv på pubben.

Manchester gjorde med sin kulturstrategi fra 2002 kultur til en motor for igen at blive en international by. Mange byer og kommuner poster millioner i elitesport.

Det aktuelle vinter OL er endnu et vidnesbyrd om at oplevelsesøkonomien har en brutal og udemokratisk side. Lokalsamfund bliver nedprioriteret og flere steder direkte bulldozet - for oplevelsens skyld.

Disse mammut begivenheder er lukkede og stramt koreograferede verdener. Sporten bliver pr for regimer samt internationale og nationale idræftsforbud. Herudover er vinderne entreprenører, annoncører og medier. Det virker som om at dette er selve showets formål - at holde gang i profitkæden.