Verden er så småt på vej mod COP 21 i Paris. Diplomater er mere optimistiske, end de plejer at være i det omrejsende COP-etablissement. Optimisme for hvem?

Dagbladet Information kunne forleden fortælle om effekten af de klimamål, som de 75 lande (minus Indien), der omfatter alle verdens største udledere af drivhusgasser, vil have på temperatuen. Forskergruppen Climate Interactive er nået frem til en temperaturstigning på ikke mindre end 3,5 grader inden år 2100. Det er halvanden grad over de to grader, som er regnet som det maksimum, der under de givne vilkår anses for acceptabelt. I dag er temperatuen løftet med 0,8 grader.

Løkke-regeringen har sat den danske klimaindsats på retur. Forslaget til finanslov er spækket med forringelser – også i forhold til miljø. For eksempel sættes afgiften på el-biler kraftigt i vejret, mens forureningsafgiften på dieselbiler falder væk. Værre endnu: Kulkraft og naturgas skulle være udfaset i 2030 og 2035. Nu er der løs bagkant. Regeringen har skruet ned for det danske klimamål for udledning af drivhusgasser. Det er reduceret fra 40 til 37,5 procent. (Og her ser man bort fra Mærks-flåden, effekten af importerede varer med videre.)

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt sagde: ”Det kan ikke nytte noget, at vi fører så dyr en energipolitik i Danmark, at det koster på konkurrenceevne og udfordrer statskassen uforholdsmæssigt meget.”

Klima og økosystemer, økonomi og sociale forhold er filtret sammen i et væv af kriser.

Linjen blev fulgt op med ros og opmuntringer i et fælles indlæg i Berlingske 16. september af direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup og forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF. De skriver, ”at Danmark endnu ikke er ude af den otte år lange vækstkrise. Vi tolker ministerens udmelding som et signal om, at regeringen vil skabe bedre betingelser for det private erhvervsliv til at skabe vækst og arbejdspladser.”

Igen mantraet: vækst og arbejdspladser. Det er yderst problematisk, at en forbundsformand laver denne kobling til klimamålene. Vi skal ikke have arbejdspladser for enhver pris. Er det en god idé, som regeringen gør, at give mulighed for flere svin i staldene blot for at få flere dyr at slagte? For det første er det jo usikkert, hvor mange der bliver slagtet i Danmark. For det andet fører den overdimensionerede svineproduktion til store og langsigtede ødelæggelser af økosystemerne.

Klimamål, afgifter, løn og arbejdsløn er blevet parametre for en konkurrence, der bliver målt i temperaturstigning og profitrate, i grader og kroner. Brugen af naturens ressourcer til den billigst mulige pris og afskaffelse af affaldsstoffer er i stigende grad nødvendig, for at kapitalen kan afbøde sin krise.

Ligesom kapitalen er trængt dybt ind samfundets porer og sprækker, er den det også i naturens. Klima og økosystemer, økonomi, sociale forhold med videre er filtret sammen i et væv af kriser, der kalder på sammenhængende løsninger.