Man ser det for sig. Kvæget der vifter fluer væk med halen, mens det guffer den solvarme trekløver i sig. Bierne sværmer om de hvide og røde blomster for at samle nektar. ”Vi kunne ikke ønske os at være født noget andet sted på kloden”, brummer køerne til hinanden. Her er frit, rigt og trygt, tænker de og ser kløver, så langt øjet rækker.

Kriserne er aflyst og kommer åbenbart ikke igen.

Nu har vi fået en trekløverregering – eller trifolium imperium på latin. En af regeringsgrundlagets første sætninger lyder: ”Vi kunne ikke ønske os at være født noget andet sted på kloden”. Så er det på plads.

Herefter anlægger trekløveret ”10 hovedveje, (der skal) løfte Danmark stærkest muligt ind i fremtiden”, til et ”friere, rigere og mere trygt Danmark”. Og trygt er her.

Kriserne er aflyst og kommer åbenbart ikke igen. Den eneste krise, trekløveret kan få øje på, står under afsnittet ’nødbremse’. Det handler ikke om nye tiltrængte tog, men om flygtninge, der kan skabe en ”krisesituation ved grænsen”. Der skal man bare se. Hverken klimakrise eller økonomisk krise truer trygheden og er derfor heller ikke nævnt i regeringsgrundlaget. Det var måske også det, køerne tænkte.

Der skal saftsuseme arbejdes. Det skal kunne betale sig at arbejde, arbejde mere og i flere år. Alle skal skubbes ud på markedet for arbejde. For "vores samfund hænger ikke sammen, når for få skal forsørge for mange på overførselsindkomster", og "beskæftigelsesindsatsen skal være mere nidkær", hedder det. Det ved vi godt, hvad betyder.

Pensionsalderen skal sættes op. Heldigvis nåede trekløveret dog ikke at fange den friske melding fra stjerneforsker Eske Willerslev, der netop har anslået, at om 50 år kan vi blive op til 150 år gamle. De unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, kan måske se frem til at gå på pension, når de er 125 år gamle. Hvem sagde ældrebyrde? Og hvorfor så stresse de unge igennem uddannelserne?

Trekløverets andet ben er, at det: ”Kort sagt: skal være både billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i Danmark”. Det handler om rammebetingelser. Nogle af forslagene er: Lempelse af skatten for virksomheder for at øge investeringerne, lavere skat ved generationsskifte, topskattelettelser, deregulering af taxilovgivningen og meget mere. Derimod står der ikke noget om indgreb mod skattely. For at få gang i karrusellerne vil trekløveret også ’liberalisere spil på hestevæddeløb’. 

Hvorfor taler trekløveret ikke om finansialiseringen af økonomien som et negativt rammevilkår for produktive virksomheder? Det ene problem er, at det er mere attraktivt at investere i den finansielle sektor med mulige hurtige afkast. Det andet er, den finansielle sektor opsuger en stadig større del af den producerede merværdi via opkøb, slagtning, spekulation og profitkrav. Det tredje er, at den finansielle sektor forstærker de økonomiske fluktuationer dramatisk og rammer alle. 

Investeringerne i produktion i Danmark er faldet, samtidig med at indtjeningen er øget voldsomt. Danske virksomheder investerer 30 milliarder kroner mindre om året end tidligere. Siden 2005 er udenlandske investeringer kun øget med 200 milliarder kroner, mens danske virksomheder har investeret 518 milliarder kroner i udlandet. Regnes geninvesteringerne med, har danske virksomheder investeret 446 milliarder kroner mere i udlandet. Hvis det ikke kalder på regulering, hvad gør så?

Nogle må tage tyren ved hornene i kløverland.