af Alexander Bergmann, Ida Sofie Mahneke Jensen, Kaaveh Dolatshahi Piroz, Mads Wilmann og Tobias Moberg Naver, Retshjælpen Rusk

Som aktivist i Danmark kan det være svært at danne sig et overblik over, hvad man må og ikke må i forbindelse med demonstrationer. Derfor vil Retshjælpen Rusk i dette blogindlæg redegøre for nogle af de hyppigst forekommende problemstillinger.

Det er under en demonstration i udgangspunktet lovligt at larme i form af for eksempel råb og fløjten. Enhver ytring er som regel lovlig. 

Det er under en demonstration i udgangspunktet lovligt at larme i form af for eksempel råb og fløjten. Enhver ytring er som regel lovlig. Det er også lovligt at kalde ministre fascister. Det er derimod ikke lovligt at kalde for eksempel politibetjente for fascister, nazister eller lignende. Det er faktisk heller ikke tilladt at give politibetjente skråt-op-tegnet. Det medfører en bødestraf på 1500 kroner, som ikke fremgår af den private straffeattest. Den private straffeattest er – til forskel fra den offentlige – den, som du bestiller hos politiet og videregiver i forbindelse med en ansættelsessituation i den private sektor.

Under en demonstration er det også lovligt at sidde på meterhøje statuer og eksempelvis fremvise bannere. Det er i princippet også lovligt at afbrænde hellige skrifter. Derimod straffes foretagelsen af fysiske blokader med en bøde på 1500 kroner, som ikke fremgår af den private straffeattest. 

Det er uvist, om påføring af klistermærker er hærværk. At ødelægge, beskadige eller bortfjerne for eksempel valgplakater er derimod hærværk og medfører som regel en mindre bødestraf, som fremgår af den private straffeattest i to år.

Hvis du bliver stoppet af politiet, har du pligt til at oplyse dit navn, fødselsdato (ikke de sidste fire tal i personnummeret) og din aktuelle adresse. Undladelse heraf straffes som udgangspunkt med en bøde på 1000 kroner, som ikke vil fremgå af den private straffeattest. Politiet har ikke pligt til at begrunde, hvorfor oplysningerne ønskes. I værste fald kan man blive anholdt for at nægte at give oplysningerne.

Bliver du vidne til en medborgers konfrontation med politiet, sørg da for dokumentation i form af fotografier, videomateriale og/eller lydoptagelser. Få politibetjentenes tjenestenumre med. De står på politibetjentenes skuldre og består af et bogstav og fire tal. Bland dig derudover ikke i politiærindet. Du risikerer som udgangspunkt en mindre bødestraf, som vil fremgå af den private straffeattest i to år. De juridiske slagsmål – herunder om erstatningskrav og politiklager – klares bedst efterfølgende.

Hvis man er blevet sigtet og med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i mindst halvandet år (sjældent ordensbekendtgørelsen), vil politiet i forbindelse med en eventuel anholdelse registrere ens personfotografi, fingeraftryk og DNA. Fotografierne skal slettes straks, hvis der sker frifindelse, eller politiet dropper sagen, dog efter 10 år hvad angår fingeraftryk og DNA.

Skulle man få en straffesag på nakken, kan Rusk til enhver tid tilbyde gratis rådgivning og bistand. I skrivende stund er Rusk involveret i to interessante bødestraffesager. Den ene handler om, hvorvidt det er strafbart at råbe "hold din fucking kæft" til en politibetjent. Den anden handler om, hvorvidt det er strafbart, at tilhørere - uden samtidig at larme - fremviser bannere i folketingssalen, mens der er forhandlinger i gang.