af Tobias Moberg Naver, Esther Løffler, Gwen Gruner-Widding og Laura Schou, Retshjælpen Rusk

Resocialisering – altså ideen om, at staten gennem straf kan give kriminelle mulighed for at finde vejen ud af den kriminelle løbebane, og tilbage til samfundet – har altid været en af grundstenene i det danske straffesystem.

Et sted, hvor straffesystemet altid har spændt ben for sine egne ambitioner om resocialisering, er, når det kommer til sagsomkostninger. 

På det seneste har denne grundsten dog vaklet, og vi ser oftere, at straf bliver betragtet som en form for hævn, end som en mulighed for resocialisering.

Et sted, hvor straffesystemet altid har spændt ben for sine egne ambitioner om resocialisering, er, når det kommer til sagsomkostninger. I straffesager lægger staten ud for ens udgifter til en forsvarsadvokat, men hvis man findes skyldig, skal hver en krone betales tilbage til statskassen.

Udgifterne i mere komplicerede straffesager kan munde ud i en gæld til staten på flere hundrede tusinde kroner. Dette betyder, at man som dømt udover at skulle afsone en straf og har sværere ved at få et job, da man står med en plet på straffeattesten, også skal betale et kæmpe stort beløb tilbage til staten.

I Danmark vurderes det, at cirka 95 procent af kriminaliteten bliver begået med indtjening for øje, såkaldt berigelseskriminalitet. Når en så stor del af kriminaliteten begås med henblik på at tjene penge, virker det således som en dobbeltstraf, når de kriminelle mødes med tårnhøje sagsomkostninger. Det tjener på ingen måde muligheden for resocialiseringen, tværtimod. Risikoen for, at mennesker, der i første omgang bryder loven for at tjene penge, vil fortsætte med at følge samme løbebane, efter de har modtaget en kæmpe regning fra staten, er således meget stor.

I stedet bør vi overveje, om staten skal betale sagsomkostningerne. Yderligere kan man diskutere, om der bør være betingelser for, at staten skal betale sagsomkostningerne, men det må være åbenlyst, at hvis vi ønsker, at vores straffesystem skal skabe bedre borgere, når de bliver løsladt, end de var, da de blev indsat, må vi finde en bedre løsning end den dobbeltstraf, der eksisterer nu.