29 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frihedsberøvelsen på Amagertorv

Blogs

Retshjælpen Rusk
Baggesensgade 3, København. www.rusklaw.dk
Retshjælpen RUSK tilbyder gratis juridisk rådgivning og sagsbehandling indenfor især strafferet, politiret, forvaltningsret og udlændingeret. RUSK bliver støttet af Civilstyrelsen, der blandt andet sikrer lokaler og adgang til Karnovs Lovsamling. RUSK drives af 17 frivillige jurister og jurastuderende og tager alle sine større beslutninger på månedlige fællesmøder.
Blogindlæg af Retshjælpen Rusk

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 19. marts, 2018, 15:20:02

Frihedsberøvelsen på Amagertorv

En fest på Amagertorv endte med frihedsberøvelse af cirka 150 personer. Sagen indeholder flere principielle aspekter, og der er nu afsagt dom i Højesteret.

Af Amalie Starch og Helena Gjerding, retshjælpen RUSK

Den 7. februar 2018 afsagde Højesteret for første gang dom i en sag om politiets administrative frihedsberøvelser. Sagen drejede sig om en fest på Amagertorv en fredag aften.

Med Højesterets dom er personer, der udsættes for frihedsberøvelse, garanteret sin grundlovssikrede ret til at få sagen indbragt for domstolene.

Ud på aftenen begyndte en mindre del af forsamlingen at male graffiti og kaste flasker og romerlys efter politiet. På den baggrund valgte politiet at gribe ind og frihedsberøve hele forsamlingen. Politiet omkransede forsamlingen, for senere at føre dem samlet – i en slags tvangsdemonstration – til Nørrebro.

Ingen fik lov til at forlade følget, og de, der forsøgte, blev med magt hevet tilbage i gruppen af politiet. Politiet skelnede ikke mellem personer, der havde kastet med genstande mod politiet, personer der blot havde deltaget i festen, eller udefrakommende, der var på Strøget dén fredag aften, og ingen relation havde til hverken fest eller ballade.

Højesteret lagde i sin afgørelse til grund, at festen udviklede sig til et opløb. Opløbet bestod i den adfærd, der blev udvist af de personer, der havde kastet genstande mod politiet, og Højesteret fandt på den baggrund, at frihedsberøvelsen var lovlig – også for så vidt angår de personer, der ikke havde lavet ulovligheder, og endog også for dem, der ikke havde deltaget i festen.

I Rusk har vi svært ved at se rimeligheden i, at enkelte personers ulovlige adfærd skal gå ud over en så stor gruppe, der ikke havde begået noget ulovligt: Politiet havde registreret 21 kast mod politiet, men cirka 150 personer blev frihedsberøvet.

Situationen på Amagertorv adskiller sig fra mange af de lignende sager, som vi i Rusk har været involveret i, da der ikke var tale om en demonstration, men om en fest – om end med et politisk budskab mod racisme. Men alt andet lige er der tale om et offentligt arrangement midt i Københavns indre by, og man kan vel ikke kræve, at alle deltagere og ikke mindst tilfældige forbipasserende burde vide, at man kunne risikere frihedsberøvelse i området. Der er måske mange, der så vil genoverveje deres deltagelse i Copenhagen Pride-festerne og Distortion.

Med sagen i Højesteret opnåede vi dog en kæmpe sejr på det mere principielle plan, for Højesteret har en gang for alle slået fast, at når politiet laver sådan et indgreb, hvad enten politiet kræver, at folk skal stå stille eller tvinges til at gå en tur til Nørrebro, ja så er der altså tale om en frihedsberøvelse.

Politiet selv mente ikke, at indgrebet kunne betragtes som en frihedsberøvelse og mente derfor, at klagerne var henvist til at indgive en skriftlig klage til politiet selv.

Med Højesterets dom er personer, der udsættes for et sådant indgreb, garanteret sin grundlovssikrede ret til at få sagen indbragt (gratis) for domstolene og få afprøvet, om politiet er gået for vidt. Det er en fundamental og vigtig retsstilling, vi herved har fået fastslået, for selvom man kan være uenig i rettens resultat, så viser vores erfaringer, at man trods alt står bedre som klager, når det er retten og ikke politiet, der skal tage stilling til en klage over politiet.