af Ida Sofie Mahneke Jensen, Alexander Bergmann, Mads Wilmann og Kaaveh Dolatshahi Piroz

I 2014 blev der truffet 187.030 bødeafgørelser vedrørende straffeloven, færdselsloven og andre særlove, herunder ordensbekendtgørelsen.

Retshjælpen Rusk har siden 2008 gratis forsvaret borgere i strafferetlige bødesager.

Som situationen er nu, er det op til den enkelte dommer at afgøre, om en retshjælper får lov til at forsvare borgeren eller blot fungere som bisidder.

En strafferetlig bødesag begynder typisk med, at man modtager et såkaldt bødeforelæg fra politiet. Det kan eksempelvis være på 500 kr. for butikstyveri. Erkender man forholdet, kan man blot betale bøden, hvorefter bøden vil fremgå af den private straffeattest i to år. Erkender man ikke forholdet, kommer sagen for retten. Bødesager angående beløb under 3.000 kr. kan som udgangspunkt ikke ankes til landsretten.

Vi forsvarer borgere i strafferetlige bødesager, fordi der i disse sager som udgangspunkt ikke er mulighed for at få beskikket en advokat, hvilket i andre sager ellers betyder, at staten i første omgang lægger ud for advokatens løn. Træder Retshjælpen Rusk ikke til i sådan en situation, betyder det, at borgere - som har modtaget en bøde - enten vil være overladt til at skulle forsvare sig selv i retten eller selv skaffe og betale en advokat.

Vores generelle erfaring er, at bødesagerne meget ofte bagatelliseres, særligt i forhold til politiets efterforskning, hvilket kan få væsentlig betydning for sagens udfald. Det hænger naturligvis sammen med, at myndighederne ikke betragter en bødestraf som lige så alvorlig som en fængselsstraf.  Det kan imidlertid være lige så indgribende at være en del af en bødestraffesag, særligt hvis man ikke har en til at hjælpe sig.

Det står desværre ikke direkte i loven, om retshjælpere må forsvare borgere i strafferetlige bødesager i landets byretter. Det prøver vi lige nu at få ændret, fordi den nuværende tilstand er retssikkerhedsmæssig uholdbar, da borgere i disse sager ikke har de samme retssikkerhedsgarantier, som normalt gælder.

Som situationen er nu, er det for eksempel op til den enkelte dommer at afgøre, om en retshjælper får lov til at forsvare borgeren eller blot fungere som bisidder. Denne vilkårlighed er problematisk, og får retshjælperen kun lov til at fungere som bisidder, har denne ikke mulighed for på den anklagedes vegne at afhøre og komme med afsluttende bemærkninger til sagen.

Det kan derfor undre, at næsten en hvilken som helst person uden videre kan møde på vegne af en anklaget i bødesager - så længe vedkommende medbringer en fuldmagt. Denne fuldmagtsmulighed er sammenlignet med retshjælpersituationen helt ulogisk. Det må altid være at foretrække, at den anklagede møder selv, og derfor vil det være oplagt at indføre mulighed for at give retshjælpere de fornødne beføjelser.

Derfor ønsker Retshjælpen Rusk at sætte fokus på problemstillingen. Vi vil i den nærmeste fremtid pege på problemet over for Folketingets Retsudvalg. Det er ikke vores indtryk, at retsordførerne kender problemet. Vi håber på yderligere debat og en tiltrængt ændring af lovgivningen.