På 3F's kongres i september blev det besluttet at forstærke kampen for at hæve dagpengene. Selvom regeringen i første omgang har afvist en dagpengeregulering – så var ingen på kongressen i tvivl. Det er vitalt for 3F’s medlemmer, at der er et dagpengesystem, der kan give tryghed i perioder med arbejdsløshed.

De private forsikrings-selskaber kan simpelt hen ikke tjene nok penge på 3F’s medlemmer.

Udviklingen skaber bekymring. Udhulingen af dagpengenes købekraft fortsætter uhindret og er i dag nået til et punkt, hvor der er fare for, at dagpengesystemet knækker midt over. Solidariteten er reelt ved at blive kørt ud på et sidespor.

Dækningen for en gennemsnitlig lønmodtager ligger i dag på mellem 50 og 60 procent. For de lavtlønnede er dækningen procentuelt lidt højere og tilsvarende lavere for akademikere, der kan lande på en kompensationsgrad på omkring 35 procent.

Private og individuelle løsninger 

Denne udvikling har åbnet en ladeport for de private løsninger – for de private tillægsforsikringer, der giver et tillæg ovenpå dagpengene og for de såkaldte 'rene lønforsikringer', der ligger helt udenfor dagpengesystemet. I denne lønforsikring findes ingen af de strenge krav, som vi kender i dagpengesystemet, som for eksempel de rigide krav om jobsøgning, de firkantede rådighedsregler med kontroller og diverse sanktioner. Det er en privat ordning uden statslige tilskud og uden statslig kontrol.

I dag har cirka 400.000 lønmodtagere tegnet en privat tillægsforsikring enten via deres forbund eller på anden vis. ASE (Tværfaglig a-kasse med gul fagforening) udbyder den rene lønforsikring, og her forventer man en tilslutning på cirka 250.000 højtlønnede i den kommende tid. Det vil i så fald betyde, at cirka 25 procent af a-kassernes lidt over to millioner medlemmer befinder sig i feltet af én eller anden form for privat løsning.

Arbejdsløse deles i et A- og et B-hold

Når den tidligere og den nuværende regering ikke har set eller i dag ser et tvingende behov for at regulere dagpengene, ligger forklaringen blandt andet i denne udvikling. Den del af lønmodtagerne, der tjener mest, og som er ramt mindst af arbejdsløshed, de køber sig ud af den ringe dagpengedækning med en privat løsning.

Sådan forholder det sig ikke for store dele af 3F’s medlemmer. Vores medlemmer kan ikke tegne disse forsikringer, fordi de tjener for lidt, og fordi de generelt har for stor en ledighedsrisiko. De private forsikringsselskaber kan simpelt hen ikke tjene nok penge på 3F’s medlemmer.

Derfor er dagpengesystemet ved at knække over på midten. Der er ved at blive skabt et dagpengesystem for de velstillede med tilkøb af tryghed og et dagpengesystem for de dårligst lønnede med svag dækning og tilsvarende mangel på tryghed.

De arbejdsløse bliver delt op i et A- og et B-hold.

Dagpengesystemet presser lønudviklingen

Et utilstrækkeligt dagpengesystem vil også lægge et øget pres på overenskomsterne, fordi mange arbejdere vil gøre næsten alt for ikke at blive fyret.

Vi står midt i en skræmmende udvikling, og den kan kun vendes, hvis vi fastholder et fælles og stærkt krav om et bedre og solidarisk betalt dagpengesystem.

Det betyder ikke mindst, at bunden skal hæves, og at dagpengesatserne skal reguleres i takt med lønudviklingen.