I fredags var det kvindernes sidste arbejdsdag, hvilket betyder, at alle kvinder nu holder fri resten af året. Eller det ville i hvert fald være mest fair, hvis vi gjorde. Kvinder tjener nemlig i gennemsnit 15,7 procent mindre i løn, end mændene gør. Derfor er det vel også mest fair, at vi holder fri 15,7 procent af året?

Med en deltidsøkonomi kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen – især hvis man er alene.

Jeg støtter kampen for ligeløn - kampen for ligestilling.

Men i hele debatten omkring lønforskellen, så glemmer vi altså en ting. For udover løngabet på 15,7 procent, så er den reelle forskel faktisk meget større. Forskellen er større fordi, at alt for mange kvinder i de kvindedominerede fag er ansat på deltid, frem for på fuldtid.

Vi lever i et land, hvor vi, på arbejdsmarkedet, ikke er kommet meget videre fra 1950’ernes samfundsideal. Et samfundsideal, hvor mændene arbejdede, og kvinderne passede hjemmet. Den eneste forskel til i dag er, at de fleste mænd trods alt tager del i det huslige arbejde, og kvinderne trods alt arbejder.

Hvordan kan jeg så mene, at vi stadig lever i skyggen af 50’erne, hvis kvinderne arbejder, og mændene hjælper til i hjemmet? Jo, det er simpelthen fordi, at vi på det danske arbejdsmarked har holdt fast i deltidskulturen. En kultur som opstod, fordi kvinderne før i tiden også skulle lave husligt arbejde, selvom de havde et arbejde uden for hjemmet. Vi er nødt til at gøre op med denne deltidskultur, så vi kan få et arbejdsmarked, der passer til dette årti.

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal leve i skyggen af 50’erne, og skal nøjes med en deltidsstilling – fordi ”sådan har det jo været altid”. Og mange kvinder er desværre med til at holde kulturen ved lige, fordi de er vokset op med, at det er sådan, man arbejder, og derfor frivilligt vælger at arbejde deltid, frem for at gøre brug af deres ret til flere timer.

Vi skal ikke dvæle ved fortiden. Vi skal udvikle arbejdsmarkedet.

Deltidskulturen fører en masse konsekvenser med sig. Konsekvenser, som de fleste ikke tænker over. Det har blandt andet på længere sigt stor betydning for pensionsopsparingen.

Men nu og her er der altså også udfordringer. For med en deltidsstilling følger altså også en deltidsøkonomi. Og med en deltidsøkonomi kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen – især hvis man er alene. Der er stadig regninger, der skal betales og et budget, der skal hænge sammen.

Hvis vi skal kæmpe for ligeløn, så starter kampen altså ved deltidskulturen. For hvis vi starter med at lave deltidsstillinger om til fuldtid, så ville løngabet allerede været mindre.

Men fordi vi har et samfundssyn, som er helt forskruet, så er der lang vej endnu.

Løngabet er de seneste år blevet en lille smule mindre, men vi er langt fra i mål. Så lad os stå sammen på tværs af organisationer. Stå sammen i kampen for ligeløn, og alt hvad det indebærer.

Jeg siger JA til ligeløn – gør du?