30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tvangsfjernelser på et absurd grundlag

Blogs

Ulf Harbo
Formand for ForRetssikkerhed
Har været frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser, siden han i 2013 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Er formand i ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp, som stævner kommuner, der har lavet ulovlig sagsbehandling.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 05. december, 2019, 08:42:50

Tvangsfjernelser på et absurd grundlag

Morten er klog nok til at være smed, men ifølge kommunen for dum til at drage omsorg for sine børn. Alle hans tre piger er nu tvangsfjernede.

Kommer du i kommunens søgelys og står over for en forældreevneundersøgelse, har vi i dag en lov, som opfordrer kommunerne til at tage luppen frem og finde nok fejl til at dømme dig som uegnet til at drage omsorg for dine børn.

På trods af at kommunen beskriver, at Morten og Susanne evner at knytte tætte følelsesmæssige bånd, sætte egne behov til side og yde omsorg for deres børn, bliver de dømt som uegnede til at være forældre.

Der behøver ikke at være tale om overgreb, misbrug, mistrivsel eller omsorgssvigt, for at kommunen med loven i hånden kan tvangsfjerne dine børn.

Den rigtig dygtige socialrådgiver kan nemlig ifølge loven forudse fremtidige udviklingsforstyrrelser. 

I Mortens tilfælde var kommunen rigtig dygtig til at finde fejl. 

Listen er lang, og selvom Mortens piger er i trivsel, følger den dygtige socialrådgiver lovens opfordring til at forudse fremtidig fejludvikling.

Lav intelligens

Kernepunktet i kommunens vurdering er dels de kognitive test, der viser, at Morten, der er uddannet smed, har en lav intelligens, dels at kommunen vurderer, at Morten og Susanne ”mangler fornemmelse for, hvordan en almindelig børnefamilie skal fungere”.

Denne manglende fornemmelse har kommunen uddraget af en lang række observationer, der i detaljer gennemgår de fejl, Morten og Susanne begår, mens de er døgnanbragt under kommunens store lup i kommunens familiehus med deres piger på seks og syv år og et spædbarn, der bliver født under opholdet.

Hver dag, når Morten får fri fra sit arbejde som smed, og pigerne kommer fra skole, skal familien observeres af pædagoger, mens familiens trygge hjem står forladt.

Voldsomt pres

De fleste af os kan leve os ind i, hvilket pres Morten er under.

Morten er som smed ubekendt med, hvad pædagogerne forventer af ham.

Ikke nok med det så skal Morten ifølge loven samarbejde villigt og forstå den kommune, der vil tvangsfjerne hans piger og opfører sig nedvurderende og formynderisk over for ham.

Helt galt går det, da familien bliver kørt over 100 kilometer væk med deres fire uger gamle nyfødte barn og de to andre piger på seks og syv år til en dyrepark, hvor de aldrig har været før, for at blive observeret af en psykolog, som laver forældrekompetenceundersøgelsen.

Straffes med mindre samvær

På trods af at kommunen beskriver, at Morten og hans kone Susanne evner at knytte tætte følelsesmæssige bånd til andre mennesker, sætte egne behov til side og yde omsorg i forhold til deres børn, bliver Morten og Susanne efter opholdet dømt som uegnede til at være forældre.

Det sker blandt andet på grund af Mortens manglende evne til samarbejde og accept af, at familien har brug for hjælp, og det forudses fra kommunen side, at Morten og Susanne aldrig vil kunne udvikle sig og få deres tre piger hjem igen.

Som mange andre familier med tvangsfjernede børn bliver Morten og Susanne sanktioneret i det samvær, loven tillader dem.

Hver gang deres piger efter det overvågede samvær reagerer med afsavn, fortvivlelse, depression og vrede, bliver forældrene og pigerne straffet ved at samværet bliver reduceret.

Den dygtige socialrådgiver har vurderet og dømt, så fra kommunens blinde vinkel er det Morten og Susanne, der har ansvar for deres børns trivsel hos skiftende plejefamilier.

Sanktionen er yderligere nedsat samvær, fordi pigerne reagerer efter samvær.

At det i virkeligheden er kommunen, som med tvangsanbringelsen har lavet de største overgreb på pigerne, erkendes ikke.

Forældre bliver syge

De færreste familier kan stå for de overgreb, de udsættes for.

Mange mødre og fædre ender med at blive så syge, at de mister alt som vi for eksempel har set i sagen med Jeanette Strauss i Frederiksberg Kommune.

Jeanette Strauss fik i 2014 fjernet sin datter af Frederiksberg Kommune. Da datteren Frida fyldte 18 år, lagde hun sag an mod Frederiksberg Kommune, og i maj kendte Frederiksberg tvangsfjernelsen ulovlig og tildelte Frida Strauss en erstatning på 50.000 kroner.

I de fem år, der er gået, er Jeanettes liv faldet fra hinanden. Hun har i dag to psykiske diagnoser og er på førtidspension.

Morten og Susannes piger har i dag efter tre år i skiftende plejefamilier udviklet belastningsreaktioner.

På trods af at Morten og Susanne samarbejder med kommunen, er alt samvær stadig støttet og nedsat til et minimum.

Får brug for hjælp som 18-årige

Socialrådgiveren fastholder, at Morten og Susanne aldrig får deres piger hjem.

Hvad socialrådgiveren glemmer er, at kommunen, den dag pigerne fylder 18 år, har opsagt kontrakten med plejefamilien eller opholdsstedet, og pigerne vil stå på gaden og i den grad få brug for deres hjem og familiens netværk.

De har nemlig ikke andet.

Så det eneste, Morten og Susanne kan gøre, er at acceptere, at de kun må se deres piger et par timer hver anden uge og ruste sig til, at deres piger bliver 18 år og får massiv brug for deres families omsorg.