I dag skydes overenskomstforhandlingerne på industriområdet i gang, og som altid vil det endelige industriforlig få afgørende betydning for alle andre overenskomstområder. Det er nemlig en lige så ubestridelig som urimelig kendsgerning, at resultatet på industriområdet udstikker rammerne for alle øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked.

Fagbevægelsen bør slås for kravet om, at alle danske arbejdspladser skal være overenskomstdækkede. 

Netop derfor er der al mulig grund til at sætte alt ind på at fremtvinge et fornuftigt resultat af disse forhandlinger og i den forbindelse at fokusere på krav, som kan samle på tværs af fagområder.

At få indført effektive værn mod social dumping er – især på bygge- og anlægsområdet – sat højt på dagsordenen. Men social dumping rammer bredt, og på industriområdet er brugen af vikarer i voldsom vækst. I industrioverenskomsten er der indføjet et bilag, som handler om, hvordan man håndterer sager ved mistanke om social dumping, men problemerne med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft vokser, og der er et åbenlyst behov for at stramme op på bestemmelserne.

Også i HK kender vi kun alt for godt til social dumping. Her er det dog i vidt omfang vores egne medlemmer, som udsættes for ringere løn- og arbejdsvilkår end øvrige medlemmer. De er udsat for den såkaldte 50 %-regel, som betyder, at kun hvis HK kan dokumentere, at 50 procent af de HK-ansatte er medlemmer af HK, kan vi kræve overenskomsten sat i kraft.

Dansk Industri ynder ved festlige lejligheder – og i øvrigt også på deres egen hjemmeside – at hylde den danske model og understrege betydningen af et aftalesystem, hvor arbejdsmarkedet reguleres af de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter indgår uden indblanding fra statens side. Men deres udtalelser klinger hult, når de gang på gang blankt afviser at ophæve den utidssvarende og åbenlyst urimelige 50%-regel.

Mange af de DI-virksomheder, som nægter kontoransatte HK’ere overenskomst, har i forvejen overenskomst med andre personalegrupper – smede, elektrikere, 3F’ere, ja selv andre HK-grupper som laboranter eller grafiske arbejdere. Alligevel nægter de hårdnakket at indgå overenskomst for de kontoransatte HK’ere og påstår, at en overenskomst er unødvendig, fordi de alligevel via ansættelseskontrakterne giver deres HK’ere det samme, som de ville få med en overenskomst.

Det lyder fint, men passer ikke!

Når vi tjekker ansættelseskontrakter for medlemmer uden overenskomst, kan vi se, at vores medlemmer i vidt omfang snydes for væsentlige goder, de ville have haft, hvis de var omfattet af en overenskomst. I kroner og øre beløber det sig ofte til flere tusinde kroner om måneden.

Social dumping har altså mange forskellige udtryk, men det grundlæggende krav må være, at alle danske arbejdspladser skal være overenskomstdækkede. Og det krav bør en samlet fagbevægelse slås for i forbindelse med OK 2014.