En storkonflikt på det offentlige område rykker stadigt nærmere. Fredag brød forhandlingerne sammen mellem de offentligt ansatte og staten, og intet tyder foreløbig på, at man når til enighed på det kommunale område, inden fristen udløber 28. februar.

Solidariteten med de offentligt ansatte bør komme fra alle, der arbejder i den private sektor. 

Allerede for flere måneder siden blandede Dansk Arbejdsgiverforening sig i forhandlingerne og advarede om, at der ikke måtte gives for høje lønstigninger på det offentlige område. Naturligvis fordi de frygter, at de i forbindelse med OK20 kan blive presset til indrømmelser, som vil betyde, at der bliver mindre udbytte til de stakkels aktionærer – for ikke at glemme topcheferne, som skal forgyldes med aktieoptioner og guldrandede bonusordninger.

Kæmpebonuser og gyldne håndtryk

Bonusordninger har de senere år også spredt sig som en steppebrand inden for det offentlige. Den seneste tid har budt på eksempler på kæmpebonusser til direktører, der har stået i spidsen for fejlslagne projekter som blandt andet Banedanmark nye signalsystem og Sundhedsplatformen, ligesom vi har set kommunaldirektører, der ansættes i åremålsstillinger og modtager store fratrædelsesbeløb for derefter at fortsætte i samme stilling. Hertil kommer ministre, der ikke kan kende forskel på dit og mit, og som i vidt omfang modtager gaver i strid med lovgivningen.

Løhde: I vil kun tage...

Sophie Løhde mener ikke desto mindre, at sygeplejersker, SOSUer, HK’ere, pædagoger og andre offentligt ansatte er grådige, når de stiller krav om en lønstigning, der svarer til lønudviklingen på det private område. "I vil kun tage og ikke give", tillader hun sig at sige til alle de offentligt ansatte, der dagligt under urimeligt dårlige vilkår knokler for at gøre livet for os alle sammen en lille smule bedre.

OK18 handler ikke blot om højere løn, men også om, at lærerne skal sikres en ordentlig arbejdstidsaftale, og den handler om, at de statsansatte skal bevare den betalte frokostpause, som de i årevis har haft, selvom aftalen herom ikke har været nedfældet i overenskomsten.

Betydningen af solidaritet

De faglige organisationer på det offentlige område har denne gang indgået en musketered, som sikrer, at intet forbund lades i stikken af de andre. Man har aftalt, at ingen underskriver en aftale, før alle andre har deres aftaler på plads. Det handler helt grundlæggende om solidaritet forbundene imellem (her kunne CO-industri i øvrigt lære en hel del).

Solidariteten med de offentligt ansatte bør komme fra alle, der arbejder i den private sektor. Mener vi noget med, at vi vil have ordentlig velfærd, kræver det, at de, som arbejder for at give os den, også har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Alle faglige organisationer på det private område må derfor bakke op om de offentligt ansatte kollegers kamp. En sådan støtte vil samtidig kunne være med til at bevise værdien af en kommende ny hovedorganisation.