Et massivt folkeligt pres fra borgere, fagbevægelsen og kommunalpolitikere tvang for mindre end 14 dage siden regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen til at indgå en aftale med KL om at tage det udskældte omprioriteringsbidrag af bordet fra 2018.

KL’s topforhandlere og politikerne har svigtet ved at acceptere en aftale, der vil forringe den kommunale service. 

Aftalen om kommunernes økonomi for 2017 tilbagefører 2,2 af de 2,4 milliarder kroner til kommunerne til "prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder". De resterende 200 millioner kroner vil regeringen angiveligt føre retur til kommunerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Nyt navn for besparelser

Umiddelbart en sejr for den folkelige modstand, men desværre kun en lille en af slagsen. For nok fjernes omprioriteringsbidraget helt fra 2018, men det erstattes af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, som årligt vil frarøve kommunerne en milliard kroner. Aftalen siger, at dette beløb blandt andet skal findes gennem udlicitering.

At Dansk Erhverv gnider sig i hænderne herover er ikke overraskende, men med de mange konkurser blandt firmaer inden for blandt andet ældreplejen i frisk erindring er det uforståeligt, at KL er gået med til en sådan aftale.

Når det samlede regnestykke gøres op, kommer kommunerne til at mangle en halv milliard kroner til velfærd, og de vil heller ikke få dækket stigende udgifter til flygtninge og flere ældre medborgere.

Konklusionen er snublende nær. Der vil blive sparet på velfærden. Der vil ikke blive foretaget de nødvendige investeringer i daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsenet m.m. Tværtimod vil offentligt ansatte blive fyret, og børn, syge, ældre og andre udsatte grupper vil komme til at betale prisen.

Det nytter at protestere

At omprioriteringsbidraget tages af bordet beviser, at det betaler sig at protestere, men KL’s topforhandlere og de politikere, som havde sagt, at de ville stemme nej til nedskæringer og minusvækst har svigtet ved at acceptere en aftale, der vil forringe den kommunale service. Med den massive opbakning til afvisningen af omprioriteringsbidraget kunne man have presset regeringen til helt at trække besparelseskravet af bordet.

Frem for besparelser er der brug for et løft af den kommunale økonomi, men regeringen og den borgerlige lejr prioriterer som bekendt ganske anderledes. Mens indkøb af kampfly for svimlende 50 milliarder kroner ordnes i en håndevending, og erhvervslivet og de rigeste loves skattelettelser, er regeringen helt uinteresseret i at udvikle vores alle sammens velfærd.

Omprioriteringsbidragets snarlige død og begravelse er kun en delsejr, og vi må fortsætte protesterne, bl.a. ved at bakke op om Velfærdsalliance-dk, som allerede nu har varslet demonstrationer landet over den 15. september.

Presset på regeringen for at bevare velfærden må ikke bare fortsættes, men forstærkes.