I 2012 kæmpede 3F et forholdsvis ensomt slag mod Restaurant Vejlegården. Restaurantens indehaver Amin Skov nægtede at indgå overenskomst med 3F og tegnede i stedet en langt ringere overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening.

Selv den dygtigste kommunikationsmedarbejder vil ikke kunne fremtvinge befolkningens medynk med ryanair.

Konflikten blev med rette betegnet som en kamp for den danske model, men 3F fik aldrig helt den opbakning, som de og kampen fortjente. Det lykkedes næsten Amin Skov - stærkt sekunderet af en række borgerlige politikere og store dele af pressens ukritiske mikrofonholderi - at få skabt et billede af, at det var ”den store stygge fagbevægelse, som kæmpede mod den stakkels lille mand”.

Restaurant Vejlegården gik senere konkurs, og for kort tid siden indgik de nye ejere heldigvis overenskomst med 3F.

I dag står dansk fagbevægelse over for endnu en kamp om den danske model - nemlig kampen mod den irske flygigant ryanair, der nægter at indgå overenskomst med Flybranchens Personale Union (FPU). Sagen er endnu et udtryk for, hvordan der overalt gøres forsøg på at underminere vores danske aftalesystem - denne gang i flybranchen.

Ryanair er berygtet for sine helt horrible løn- og ansættelsesforhold, og formår fagbevægelsen ikke at vinde denne kamp, er vejen banet for social dumping på alle områder.

Ryanair er også berygtet for sine utallige retssager mod alt og alle, som kommer selskabet på tværs. Senest har selskabet truet med at lægge sag an mod Albertslund Kommune, som har besluttet ikke at bruge Ryanair. Truslen har heldigvis ikke skræmt byrådet, og flere kommuner er i øvrigt fulgt i Albertslunds fodspor.

Kampen for overenskomst med Ryanair kan ikke vindes af FPU uden hjælp fra hele den danske fagbevægelse. Kampen vil kræve store ressourcer, den vil kræve oceaner af tålmodighed, og den vil kræve opbakning både ude på arbejdspladserne, politisk og i befolkningen i det hele taget.

Heldigvis er alle forudsætninger for at vinde kampen til stede. Der har været god tid til forberedelse, og budskabet omkring konfliktens indhold og formål har været let at formidle. På nær en enkelt kuglestøder og hans nærmeste omgangskreds tager danskerne massivt afstand fra de slavelignende forhold, som Ryanair byder sine ansatte, og selv den dygtigste kommunikationsmedarbejder vil ikke kunne fremtvinge befolkningens medynk med Ryanair.

Mens vi venter på Arbejdsrettens afgørelse af lovligheden af de varslede konflikter mod Ryanair, er der opbygget et stærkt tværfaglig netværk gennem kampagnen Luftens Helte, der står for oplysning og aktiviteter til støtte for kampen for overenskomst med Ryanair.

Næste møde i Arbejdsretten finder sted den 20. maj, hvor Luftens Helte inviterer til fest uden for Arbejdsretten. Ved de tidligere retsmøder har vi været mange. Næste gang skal vi være endnu flere. Kampen mod Ryanair angår os alle!