I alt for mange år har fagbevægelsen ladet sig nøje med at håndhæve, at overenskomsten bliver overholdt. Det er på tide, at man flytter fokus over på organisering og mobilisering af de udenlandske kolleger. Kun på den måde kan arbejdsforholdende for udlændinge komme på niveau med danske arbejderes.
Uden medlemmernes aktive deltagelse kan fagforeningen ingen verdens ting.
Det mener 38-årige betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen. Han har netop afsluttet et større analysearbejde for 3F's Byggegruppe, som uddrager erfaringerne fra den lokale 3F-afdeling Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforenings (BJMF) arbejde med at bekæmpe snyd og underbetaling på det skandaleplagede metrobyggeri i København.
>>LÆS OGSÅ: 3F samler erfaringer med organisering af metroarbejdere
Analysearbejdet er mundet ud i en omfattende rapport. Den granskes nu i både forbundstoppen og rundt om på landets mange lokale 3F-kontorer, som en inspirations-guide til lignende indsatser på kommende store bygge- og anlægsprojekter, der ligesom metrobyggeriet vil byde på pladser, med ingen eller få danske arbejdere.
Håndhævelse eller mobilisering
– Hvad gutterne i BJMF har opnået er banebrydende. De har fået vendt en potentiel katastrofe for det danske arbejdsmarked til en succes - først og fremmest ved at få de udenlandske arbejdere til at gå med ind i det faglige fællesskab, siger Jakob Mathiassen til Arbejderen.
>> LÆS OGSÅ: Michael organiserer for fremtiden
Han peger på, at den lokale fagforenings arbejde på flere områder bryder med en tænkning, som har været alt for udbredt i fagbevægelsen i alt for mange år. Ikke mindst siden antallet af udenlandske arbejdere for alvor eksploderede i forbindelse med EU's østudvidelse i 2004.
– Når overenskomsten først er sikret, så har fagbevægelsen anset deres arbejde for at være overstået. Så er alle de lavt hængende frugter plukket, og det er i meget høj grad op til kollegerne selv at plukke de højere hængende frugter. De skal selv forhandle sig til lønstigninger og forbedringer, udover hvad overenskomsten kræver, og de skal selv stable klubber på benene for derigennem at udvide fagforeningens virkefelt og styrke. Med andre ord, kollegerne skal ikke længere organiseres, de skal mobiliseres.
Og netop spørgsmålet om ikke bare at håndhæve overenskomsten og organisere medlemmerne, men også sikre aktivitet på arbejdspladserne, er noget som BJMF har fokus på, påpeger Jakob Mathiassen. I rapporten citeres den københavnske fagforenings byggegruppeformand Jens Kirkegaard for at sige:
"BJMF har sat sig for at gå fra at være servicerende til at være organiserende. Det betyder, at vores udgangspunkt er, at vi har medlemmer, og at det er deres engagement, bevidsthed og sammenhold, der er BJMF's styrke".
En vigtig og meget rigtig formulering, mener Jakob Mathiassen.
– Man kan ofte høre en entusiastisk faglig sekretær fortælle nogle modvillige kolleger, at "3F kæmper for medlemmerne!" Det er jo rigtigt nok, men hvis man tager de filosofiske briller på, så dækker sætningen over en fejlopfattelse, der ligger dybt begravet i vores faglige DNA, siger Jakob Mathiassen og fortsætter:
– Den dækker over en opfattelse af 3F og medlemmer som to adskilte ting. Sandheden er jo, at medlemmerne er fagforeningen, og uden deres aktive deltagelse kan fagforeningen ingen verdens ting.
"Det er fagforeningens job"
Jakob Mathiassen kan godt forstå hvorfor, det er tillokkende at skabe en fortælling om en stærk fagforening, som kan hjælpe den enkelte med forskellige problemer, når man skal organisere nogen, der står meget langt fra fagbevægelsen. Men når medlemmerne senere skal mobiliseres til selv at kæmpe, så modarbejder den gamle fortælling fagbevægelsen, advarer han.
– Kollegaen spørger naturligvis: "Hvorfor skal jeg kæmpe? Det er da det, jeg betaler 3F for!" Jeg har selv oplevet det mange gange, for eksempel da min sjakbajs, der er mangeårigt medlem af 3F, nægtede at deltage i en blokade med argumentet: "Det er fagforeningens job". Jeg tror, der er brug for en ny tilgang til, hvad det vil sige at være fagforeningsmedlem, siger Jakob Mathiassen og foreslår en omskrivning af et Bertolt Brecht digt som et nyt moto for fagbevægelsen:
"Hvem er fagforeningen? Den går i dine sko, kollega og tænker i dit hoved. I din skurvogn, er dens hus, og hvor du angribes, der kæmper den."
Vigtige erfaringer
Til efteråret skal Jakob Mathiassen i gang med forarbejdet til en ny rapport som 3F's Byggegruppe har bestilt. Denne gang er emnet netop BJMF's erfaringer med at mobilisere de nye udenlandske fagforeningsmedlemmer.
Under arbejdet med den rapport vil Jakob Mathiassen følge BJMF's forsøg på at inddrage de over 1000 nye udenlandske medlemmer i lokalforhandlinger, sociale aktiviteter og ikke mindst demokratiet i den lokale fagforening.
– Det bliver spændende at følge indsatsen fremover. Ud over de demokratiske argumenter for denne indsats, så er det muligt, at de udenlandske kollegaer vil begynde at opfatte fagforeningen som andet og mere end et serviceorgan i takt med, at de bliver inddraget i beslutningsprocessen, siger Jakob Mathiassen.
Han påpeger dog, at det bestemt ikke bliver nogen nem opgave for BJMF. Som resten af 3F har de nemlig i forvejen svært ved at engagere de danske medlemmer i fagforeningen.
– Men måske lærer BJMF nogle fiduser i deres arbejde med at engagere udlændingene, som de senere kan bruge på danskerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278