Det er mandag formiddag, gråt og koldt. De baraklignende skurvogne står stablet i snorlige rækker på den anonyme grund bag Scandic Hotellet i Københavns Sydhavn.
De skal ikke bekymre sig om så meget andet end at få spist noget og få arbejdet.
Bag hegnet, som kanter sig om lejren, bor omkring 350 udenlandske arbejdere, hovedsageligt fra Italien og Portugal, som på skiftehold knokler seks dage om ugen for at få hovedstadens nyeste metrolinje klar til brug.
Fotografen og jeg står foran porten og venter på "Head of Human Resources, External Relations and Communication" hos Copenhagen Metro Team, Sigurd Nissen-Petersen.
Det er imidlertid "General Facility Manager" Kenn Hammer, der kommer og byder os indenfor. Sigurd Nissen-Petersen er forsinket. Vi bliver bænket i kantinen, hvor vi kan tanke kaffe fra den store kogetønde bagest i rummet.
Imens vi venter, fortæller Kenn Hammer, at lejren har været brugt i et afsnit af DR-serien Bedrag, hvor en ansat hos en vindmøllefabrikant bliver slået ihjel på jobbet.
– Ja, vi vidste jo godt nok ikke lige, at det var det, de skulle bruge filmklippet til, da vi gav dem lov til at optage her… Men hvad fanden, det er jo fint nok, at vi har været med til at sikre noget god dansk underholdning. Vi har jo heldigvis ikke haft nogen dødsulykker indtil videre, og det er jo egentlig rimeligt godt gået, når man tænker på, hvor mange ansatte der går og arbejder på projektet, og hvor farligt arbejdet er, siger Kenn Hammer med alvorlig mine.
Et eksempel til efterfølgelse
HR-chefen Sigurd Nissen-Petersen kommer. Han giver hånd og sætter sig ved bordet i det sterile hvide lokale med endeløse rækker af ens borde og stole.
– Campen har været her siden 2012, og jeg vil sige, at det er en rigtig god måde at gøre det på, når man har udenlandsk arbejdskraft i en kortere periode i landet. Hvis vi havde kunnet gøre det om, så tror jeg, vi havde lavet en endnu større camp, så alle folkene kunne bo her, siger han og tager en knasende bid af et halvt rundstykke med ost.
Ifølge Sigurd Nissen-Petersen arbejder omkring 2000 mand på metrobyggeriet. Hovedparten af arbejderne bor altså uden for lejren – i lejligheder, i mindre skurbyer bestyret af de enkelte underentreprenører eller i lejede huse rundt omkring på Sjælland. Og det er langtfra optimalt, mener HR-chefen.
– De arbejder jo en del timer, det er hårdt fysisk arbejde, og der er det bare vigtigt, at man spiser ordentligt, og at man får sin søvn, og at der sådan er ordnede forhold. Her får de også gjort rent på værelserne, så de skal ikke bekymre sig om så meget andet end at få spist noget og få arbejdet. Det betyder også, at så har vi lidt bedre styr på, hvad der foregår, forklarer Sigurd Nissen-Petersen.
Han understreger, at det at samle så mange af arbejderne som muligt på ét sted giver bedre muligheder for at hjælpe dem i deres hverdag.
– Det er jo ikke sikkert, at de er bogligt uddannede, de folk der kommer. Det vil sige, at de skal have hjælp til sådan noget med skat og med at få de rigtige papirer. Det hjælper virksomhederne dem jo også med. Men det er også sådan noget med at passe på sig selv.
Og det er lejren en god ramme for, mener Sigurd Nissen-Petersen, som derfor mener, at man bør lade sig inspirere af lejren ved fremtidige megaprojekter som Københavns kommende letbane og metroens snarlige sydforlængelse.
Hjælp til at passe på sig selv
Selv om lejren allerede nu er et godt værktøj til at sikre arbejderne sund kost og god søvn, drømmer Copenhagen Metro Team om at udvide mulighederne for at sikre ydeevnen hos den udenlandske arbejdskraft.
– Vi har en idé om, at vi godt kunne tænke os at placere en sundhedsklinik herude på parkeringspladsen, fortæller Sigurd Nissen-Petersen og påpeger, at lejren allerede har en ordning igennem Pension Danmark om, at arbejderne to gange om ugen har mulighed for at blive behandlet af enten en fysioterapeut eller en massør.
Hvis de er syge, så mangler vi deres arbejdskraft. Så vi er også interesserede i, at de holder hele projektet ud.
Et 16 kvadratmeter værelse er indrettet med briks og kan tages i brug, hvis en beboer skulle have bøvl med ryg, knæ eller skuldre. Men der er også brug for en klinik bemandet af en sygeplejerske og med mulighed for at tilkalde en læge.
– Så kan man gå derover, også for at få en snak om sundhed. Altså igen, der er nogle af dem, som ikke er så gode til at passe på sig selv – som ikke får spist ordentligt og ikke får sovet nok. Der er måske også nogle af dem, som nogle gange kommer til at drikke lidt for meget. Man kan måske heller ikke fortænke dem i det. Hvis man sidder her i det her vejr og kommer fra Syditalien, så kan man nok godt tænke: Hvad fanden laver jeg her, griner Sigurd Nissen-Petersen.
Han understreger, at det er vigtigt, at arbejderne holder sig sunde og raske, blandt andet fordi deres familier i hjemlandene i mange tilfælde er helt afhængige af den indtægt, de sikrer ved deres arbejde her i Danmark.
– Det er jo også i vores interesse, fordi hvis de er syge, så mangler vi deres arbejdskraft. Så vi er også interesserede i, at de holder hele projektet ud. Og det er klart, at nu har de været i gang i nogle år, så nogle af dem kan jo godt være sådan lidt slidte. Det kan vi også godt se på nogle af dem. Så drikker de 15 espressoer og knokler røven ud af bukserne, og det kan man godt indtil et vist tidspunkt, men så kan det også godt være, at kroppen begynder at knirke lidt.
Midlertidigt hjem på fjerde år
Copenhagen Metro Team har som hovedregel ikke selv nogen bygge- og anlægsarbejdere ansat, men fungerer primært som hovedentreprenør på det enorme byggeri.
Konsortiet har valgt at oprette lejren som en mulighed for de mange underentreprenører, som beskæftiger arbejdere langvejs fra. Hvordan aftalerne om brug af lejren indgås med de forskellige firmaer veksler. For nogle virksomheder er lejren en del af kontrakten med Copenhagen Metro Team, andre "lejer" sig til enkeltvise sovepladser til deres ansatte.
Sigurd Nissen-Petersen fortæller, at der som hovedregel ikke er nogen arbejdere, der betaler ud af egen lomme for deres ophold i lejren.
– Det vil typisk være en del af deres løn at bo her, og så er det virksomheden, der betaler, fortæller Sigurd Nissen-Petersen, som skønner, at omkostningerne for driften af lejren ligger omkring 44 euro (328 kroner) per person per dag. Han understreger dog, at beløbet kan svinge.
Det er jo sådan noget midlertidigt noget, så på den måde er det jo ikke luksus.
For den pris får arbejderne tildelt enten et almindeligt værelse på 8 kvadratmeter eller et af de få store på 16 kvadratmeter. De får tre daglige måltider i kantinen, rengøring på værelset og vask af sengetøj. Til rekreation findes et par indhegnede fodboldmål, en tv-stue og en lille interimistisk biograf med plads til cirka 20.
– Det er jo sådan noget midlertidigt noget, så på den måde er det jo ikke luksus. Men det er okay, synes vi.
Alle værelser er udstyret med toilet og bad. På de mange små værelser levner det ikke plads til meget andet end et lille skab og en seng, mens der på de lidt større er plads til et bord og i nogle tilfælde en reol. Borde og reoler er dog ofte noget, beboerne selv anskaffer sig. I nogle tilfælde ved selv at snedkerere af resttræ fra pladserne.
Ledelsen i lejren accepterer de hjemmelavede møbler og lader dem oftest stå, selv om et værelse undervejs skifter ejer. "Ellers skal den nye beboer jo bare starte helt forfra". Et forbud imod kvindelige bekendtskaber på værelserne er blandt reglerne i lejren. En regel, som dog bliver gradbøjet, hvis der kan fremvises en vielsesattest.
Lejr på ubestemt tid
Den midlertidige lejr har indtil videre været beboet siden 2012, og der er ingen planer om at sløjfe den foreløbig, selv om hovedparten af de udenlandske arbejdere efter planen skal være færdige med arbejdet i 2018.
– Det er ikke afklaret, hvad der skal ske i fremtiden. I den udstrækning at Metroselskabet vælger at have flere projekter, så kan det jo meget vel være, at den kan bruges i fremtiden til andet, siger Sigurd Nissen-Petersen.
Selv om der generelt er nogen udskiftning i lejrens beboere, bor nogle arbejdere her på fjerde år. De fleste rejser dog hjem på ferier, fortæller Sigurd Nissen-Petersen.
– Mange af dem har nogle rejser hjem med i deres aftaler, sådan så de kommer hjem… og så kan de jo også tage hjem, som de vil derudover.
Det er især omkring højtider, at flere arbejdere tager hjem på ferie. Sigurd Nissen-Petersen fortæller, at en del eksempelvis i år har været på små to ugers juleferie. Det er dog ikke alle.
– Et firma som Seli arbejder jo i princippet 24 timer seks dage om ugen, så man kan godt sige, at det selvfølgelig også er begrænset, hvor meget tid der er. Men altså nogle af dem kunne jo godt have fri en eller anden periode, og så ville de jo nok typisk tage hjem. Jeg tror også, der er nogle, der bliver her, siger HR-chefen.
Uden mad og drikke...
Til at sørge for en god og nærende kost har Copenhagen Metro Team igennem ISS engageret et hold af kokke, som sammen med et fast hold af opvaskere og medhjælpere sørger for, at kantinen kører som en velsmurt maskine.
Der serveres måltider fem gange om dagen, så arbejderne kan få deres tre måltider, uanset hvilket skift de arbejder på. Første måltid serveres klokken 05:00 og det sidste klokken 01:00. For at det skal fungere, må køkkenpersonalet ligesom borebisserne og jord- og beton'erne arbejde i skiftehold, så gryderne holdes i kog alle døgnets 24 timer.
De 350 metroarbejdere sætter i gennemsnit fire ton kød til livs om måneden sammen med to ton kartofler, to ton pasta og 1,5 ton ris. Dertil kommer køkkenets hjemmebagte, koldhævede brød og en mængde italienske pølser, oste og grøntsager til de sandwich, som arbejderne kan tage med ud på byggepladserne.
Som alt andet her, opbevares maden i store containere. I dette tilfælde isoleret og indrettet som henholdsvis køle- og fryserum. Hele lejren er bygget af rektangler: stablet side om side eller vinkelret på hinanden.
En firkantet verden til genopladning af arbejdskraft. Et lille land, hvor hverdagen synes lige så vinkelret og uinspirerende som de grå flader, der dominerer metroarbejdernes hjem i København.
De våde småsten knaser under fødderne, da vi bliver fulgt til porten. Vores besøg er forbi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
