Unge, der forsøger at finde rodfæste på et stadig mere rå arbejdsmarked, skal have lov at træde i spinaten og have lidt længere snor end erfarne lønmodtagere. De skal behandles ordentligt.  

Vi har brugt årtier på at tilkæmpe os ordentlige forhold, og siger vi ikke fra, så bliver det ikke sjovt at være almindelig lønmodtager i fremtiden.

– Og så skal de have hjælp, hvis det er nødvendigt, mener Per Christensen, der er tillidsmand på MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn. 

Han reagerer som far på den behandling, hans 19 årige søn, Christian, har fået ved Post Danmark i Frederikshavn. 

Den unge afløser fortæller i dagens udgave af Arbejderen, hvordan han fik fire lørdage til at vise, om han kunne klare det andre kaldte en meget svær rute. Uden varsel blev han ringet op og fyret af chefen. En fremgangsmåde Per Christensen kalder uacceptabel.

Ikke en chance

– Desværre er min søn ikke det eneste eksempel på unge, der bliver dårligt behandlet, når de for første gang sætter deres ben på arbejdsmarkedet. De får ikke mange chancer. I dag er det blevet sådan, at arbejdsgiverne kan fyre fem den ene dag og tage fem nye ind den næste, lyder det fra den 61-årige lagerarbejder.

Per Christensen synes, der er sket et skred i den måde, arbejdsgiverne behandler folk på. Han har hørt om chefer, der sender fyresedlen på sms eller udleverer den om fredagen lige inden fyraften, så folk kan gå hjemme for sig selv hele weekenden og tygge på den.

Den måde at behandle ansatte på er blot ét udtryk for den forråelse af arbejdsmarkedet, som han mener, der er sket, og han mener det er uanstændigt.

Diskussionen tager han tit med andre tillidsrepræsentanter, men også her oplever Per Christensen, at tingene begynder at skride. Han møder stadig tiere tillidsfolk fra andre arbejdspladser og i fagforeningen 3F, som bare trækker på skulderen og udtrykker holdningen: at sådan er det bare.

Folk frygter at blive fyret

– Det kan ikke være rigtigt. Folk tør ikke brokke sig i dag, fordi de er bange for at blive fyret, men som tillidsfolk har vi en forpligtelse til at gøre det. Hvis så heller ikke tillidsfolk tør stå op og støtte de unge eller andre, der bliver urimeligt behandlet, hvem skal så, spørger den nordjyske tillidsmand.

Selv synes han, at det er vigtigt at stå fast på nogle af de grundværdier, fagbevægelsen er gjort af. Det vil sige, at det er op til tillidsfolkene og de erfarne på arbejdspladsen at give videre til de unge, at hvis man står sammen, så er man ikke nær så nem at vælte, som hvis man står alene.

– Vi har brugt årtier på at tilkæmpe os ordentlige forhold, og siger vi ikke fra, så frygter jeg for de vilkår, der bliver budt den generation, der skal overtage vores job, siger Per Christensen. 

Kæmper videre

Gennem et engageret liv har lagerarbejderen været vant til at tænke på andre end sig selv. Inden tillidsposten for lagerarbejderne på MAN Diesel, var han med i klubbestyrelsen på Danyard Værftet i Frederkshavn.

Og da ungerne var små var det forældrearbejde i børnehave og skole, der lagde beslag på fritiden.

Fordi Per Christensen har brugt tid og kræfter på at sørge for, at folk i alle faser af livet trives og har ordentlige forhold, så ærgrer det ham ekstra, at tingene skrider. 

– Ude på en arbejdsplads er tillidsrepræsentanten de unges første møde med fagforeningen. Derfor skal vi hjælpe dem alt vi kan, og viser det sig, at de ikke kan klare jobbet, så skal vi også være parate til at hjælpe dem videre med næste skridt.

– Som tillidsmand slutter den opgave først den dag, du ikke er her mere, slutter Per Christensen.