25 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Usikkerhed og frygt er med på jobbet

Det brutale arbejdsmarked

Usikkerhed og frygt er med på jobbet

Det kan være en kamp både at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og også at beholde det job, man har. Samtidig er løn og arbejdsvilkår under konstant pres fra arbejdsgivere, der udnytter situationen.

Danish Crown gør sit til at presse overenskomsterne. I maj måned truede koncernen de 190 slagteriarbejdere på Bornholm med at lukke arbejdspladsen, hvis ikke de gik otte procent ned i løn. Fotoet er fra Danish Crowns afdeling i Horsens.
FOTO: PN
1 af 1

Frygt er blevet en næsten selvfølgelig følgesvend for rigtig mange lønmodtagere.  

Fra den ene dag til den anden oplever rengøringsansatte og skraldemænd at blive sat ned i løn, samtidig med at de skal rende stærkere.

Hvad enten det drejer sig om industriarbejdere og bygningsarbejdere i private virksomheder eller offentligt ansatte folkeskolelærere og rengøringsassistenter, så lyder det: vi bliver presset på løn og arbejdstid, vi er nervøse for ikke at få et job, og vi er bange for at blive fyret.

Krisen, der alvor slog igennem i 2008, har blot skubbet yderligere på en udvikling, hvor overenskomster, løn og arbejdsforhold står for skud.

Historierne om underbetaling og problemer med arbejdsmiljøet for håndværkergrupperne på metrobyggeriet i København er velkendte. Til gengæld har der ikke været skrevet så meget om, at også kontorpersonalet på hovedkontoret hos Copenhagen Metro Team (CMT) har elendige arbejdsforhold.

Vold og chikane

En rundspørge blandt 123 både danske og udenlandske ansatte på CMT's hovedkontor fortæller om ni tilfælde af fysisk vold, syv tilfælde af sexchikane, 16 tilfælde af mobning og seks tilfælde af trusler om vold. Det skriver dagbladet Politiken, som har læst virksomhedens interne arbejdspladsvurdering fra 2012. 

Arbejdstilsynet har besøgt arbejdspladsen, og af en rapport fremgår det, at mange ansatte på kontoret går syge på arbejde, af frygt for reprimander. Ledelsen har truet de ansatte med at blive fyret, hvis ikke de konsekvent arbejder mindst 45 timer om ugen. I den tekniske afdeling på hovedkontoret på Metrovej er det normen at arbejde 50 til 60 timer om ugen, og nogle arbejder endda endnu mere, skriver Politiken. 

Metrobyggeriet, der koster mindst 21 milliarder danske skattekroner, har været et skræmmeeksempel på det pres, som udenlandske bygningsarbejdere lægger på danske overenskomster - det som fagforeningerne kalder social dumping.

Den italienske hovedentreprenør CMT benytter hovedsagligt udenlandske underentreprenører. Omtrent 90 procent af de 1.200 byggejob er gået til udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Polen, Rumænien og Portugal. Det vurderer fagforeningen 3F Bygge-, Jord- og Miljø i København, der har haft rigeligt at se til med sager om brud på overenskomster og underbetaling af håndværkerne.

Gå ned i løn eller jobbet ryger

En anden faggruppe, der utallige gange er blevet angrebet på løn og job af en aggressiv koncern, er slagteriarbejderne.

Så sent som i maj måned i år truede Danish Crown med at lukke slagteriet på Bornholm, hvis ikke de 190 slagteriarbejdere gik otte procent ned i løn. Med pistolen for panden stemte de ansatte i juni måned ja til en femårig redningsplan, hvor de selv investerer omkring 3,5 procent af deres løn i et medarbejderinvesteringsselskab.

Truslen om at flytte arbejdspladser og brugen af udenlandsk arbejdskraft gør sit til at presse de danske overenskomster.

Det samme gør politikernes iver efter at konkurrenceudsætte eller udlicitere offentlige opgaver. I Arbejderen har man kunnet læse om kommunalt ansatte rengøringsansatte og skraldemænd, der nærmest fra den ene dag til den anden bliver sat ned i løn, samtidig med at de skal rende stærkere, fordi deres arbejde overgår til et privat firma.

Resultatet er øget nedslidning og konstant frygt for, om helbreddet kan holde, til arbejdslivet slutter. 

Krisen sætter sine egne tydelige spor på udviklingen på arbejdsmarkedet. Kampen for overhovedet at få foden indenfor på et stadig mere rå og konkurrencebetonet arbejdsmarked har ført til, at gratis arbejde griber om sig.

Arbejder gratis

Der findes eksempler på arbejdsgiverne, som udnytter situationen og forlanger, at folk arbejder gratis i dage, uger - ja månedsvis.

Fagbladet 3F kunne i august måned fortælle om den 25 årige kokkeelev Remy Bisgaard, der blev lovet en læreplads, hvis arbejdsgiveren var tilfreds med hans indsats efter en fire måneder lang prøveperiode uden løn. Hvis ikke - var det ud.

Samtidig bliver det stadig mere almindeligt, at - især unge - selv tilbyder at arbejde gratis i håbet om at få et lønnet job.

Fagforbundet DJØF har lavet en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af alle studerende under DJØF først har arbejdet gratis på den arbejdsplads, hvor de senere fik deres første lønnede job. Lidt over hver tiende DJØF'er har arbejdet uden løn, enten som frivillig for interesse­organisationer eller i virksomheder på forskellige beskæftigelsesordninger, mens de har fået dagpenge. For fire år siden var det seks procent.

Problemet er, at gratis arbejde, skaber et gråzone-arbejdsmarked, mener professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. 

– Det underminerer overenskomster, løn og arbejdsvilkår. Social dumping er ikke længere noget, der kommer udefra. Det kommer indefra med disse praktikpladser, og det ødelægger vores arbejdsmarkedsmodel, har han tidligere udtalt til Politiken.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2014 - 07:48   13. sep. 2014 - 07:55

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk