EU's ministerråd har indgået et kompromis om et nyt EU-direktiv, der udstikker fælles rammer for EU-landenes kontrol med social dumping. Direktivet møder voldsom kritik fra den europæiske fagbevægelses top. Det begrænser indsatsen mod social dumping, mener den europæiske LO-sammenslutning EFS.

- Denne kompromistekst opfylder ikke vores forventninger. Vi står ved vores krav. I de kommende forhandlinger vil vi henvende os til EU-parlamentet for at få afklaret flertydigheder, siger Bernadette Ségol, generalsekretær i EFS.

Det er kun med EU-kommissionens accept, at vi må gribe til yderligere indsats mod social dumping.
Ole Nors, 3F 

Det nye direktiv kaldes håndhævelsesdirektivet, da det dikterer, hvordan det omdiskuterede udstationeringsdirektiv skal håndhæves i medlemslandene. Det opstiller en liste over, hvad et EU-land må kræve af dokumentation fra og kontrol af de udstationerende virksomheder.

Direktivet fastslår, at et EU-land kun må stille yderligere dokumentationskrav eller anvende yderligere kontrolforanstaltninger, hvis de er "velbegrundede og forholdsmæssige" - og godkendt af EU-kommissionen.

LO: Det er en sejr

Herhjemme er LO dog godt tilfreds med direktivet. Det betyder ifølge LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, at Danmark kan opretholde det danske register over udenlandske tjenesteydere, RUT-registeret.

- Medlemsstaterne sikres en frihed til at indføre egne effektive ordninger. Det danske RUT-register er dermed anerkendt af EU. Det er en sejr, siger Marie-Louise Knuppert.

Begejstringen hos Ole Nors, medlem af hovedbestyrelsen i 3F og en af spidskandidaterne for Folkebevægelsen mod EU til parlamentsvalget i maj, kan dog ligge på et lille sted.

- Det kan godt være, at kompromisforslaget har åbnet lidt på låget af den liste over kontrolforanstaltninger, som EU-kommissionen mente skulle være lukket. Men det er jo et låg, som en medlemsstat så at sige skal tvinge op, når det kun er med EU-kommissionens accept, at vi må gribe til yderligere indsats mod social dumping, siger Ole Nors til Arbejderen.

Kædeansvar - med ét led

Med håndhævelsesdirektivet bliver der også indført en særlig, begrænset form for "kædeansvar", hvor en udstationeret arbejder hos en underentreprenør, der ikke får den mindsteløn, han har krav på ifølge udstationeringsdirektivet, kan rejse lønkravet hos det firma, der har ansat underentreprenøren.

Arbejderne kan dog ikke gå til et højere led i "kæden", så en hovedentreprenør kan stadig undgå at hænge på lønkrav, hvis hovedentreprenøren blot indfører en hel kæde af under- og under-under-entreprenører, påpeger Ole Nors. En udstationeret arbejder kan ifølge direktivet også kun stille krav om mindstelønnen, ikke fuld overenskomstmæssig løn, sådan som man kan i det kædeansvar, flere kommuner har indført i deres udbudskontrakter, med henvisning til en FN-konvention, ILO 94.

Ole Nors frygter derfor, at EU-kommissionen med det nye direktiv i hånden kan hive danske kommuner for EU-domstolen, hvis de kræver ILO-konventionen - som Danmark har skrevet under på - overholdt.

- Men så håber jeg, at der er en kommune, der har mod og mandshjerte nok til at tage en sag ved EU-domstolen, siger Ole Nors

EFS' generalsekretær har sendt et brev til de socialdemokratiske EU-parlamentarikere, hvor hun opfordrer dem til at bruge forhandlingerne til at sikre fuldt kædeansvar i EU-direktivet og fjernet begrænsningerne på medlemslandenes dumping-indsats.

Nyliberal chefforhandler

Det kan dog vise sig at blive en meget svær opgave. EU-parlamentets chefforhandler er Danuta Jazlowiecka, medlem af Polens liberal-konservative regeringsparti. Hun kræver, at EU-kommissionen tager skridt til at forbyde det danske RUT-register, ligesom hun har fået EU-kommisionen til at rejse en sag mod den danske arbejdsudleje-skat, som sikrer, at der bliver betalt indkomstskat, når danske firmaer hyrer udenlandsk arbejdskraft.

Hun og et flertal i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg ønsker også helt at afskaffe forpligtelsen til kædeansvar i direktivet og lade det være op til virksomhederne selv, om de vil indføre en sådan ordning.