Stadig flere frivillige varetager opgaver, som overenskomstansatte før tog sig af.

Det mener Nynne Pagels, der er tillidsrepræsentant for omsorgsmedhjælperne på Bo og Aktivitet i Høng i Kalundborg Kommune og med i bestyrelsen i 3F's Landsbrancheklub for Omsorgsmedhjælpere og Handicapledsagere.

Frivillige hører altså ikke til på arbejdspladserne men i foreningerne.
Nynne Pagels, tillidsrepræsentant

Hun kender selv til flere konkrete eksempler, blandt andet fra en døgninstitution i Jylland, hvor fastansatte efter en almindelig arbejdsdag lige tager en aftenvagt som "frivillig". Et andet eksempel henter hun i Næstved.

– Kommunen har besluttet, at en del af personalet, der skal ledsage de dårligst stillede borgere, når de skal på ferietur, skal erstattes af frivillige, fordi der ikke er råd til at sende ret mange ansatte med dem. Det har ellers altid været vores job, siger Nynne Pagels til Arbejderen.

Hun er klar i spyttet om sin holdning til udviklingen:

– Frivillige hører altså ikke til på arbejdspladserne men i foreningerne, og frivillige på arbejdspladserne er såmænd bare en særlig variant af social dumping.

Enkeltpersoner

En helt ny rapport, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) står bag, bekræfter, at stadig flere kommuner har fået øjnene op for hjælpen fra velvillige borger - hvad enten det drejer sig om at gå tur med ældre kørestolsbrugere, lave lektiehjælp med flygtningebørn eller passe kommunens grønne områder.

Ifølge rapporten er de frivillige både tilknyttet foreninger og organisationer, men knap seks ud af 10 fagchefer svarer i undersøgelsen, at de samarbejder med borgere, der arbejder frivilligt uden at være tilknyttet en forening eller organisation.

Kalundborg Kommune, som Nynne Pagels arbejdsplads ligger i, formulerede i 2008 en frivilligpolitik for det sociale arbejde og i 2014 besluttede et flertal i byrådet en såkaldt frivilligstrategi, der gælder både frivillige som enkeltpersoner, frivillige foreninger og organisationer.

"Et tættere samarbejde mellem frivillige og kommunen kan tilføre den offentlige velfærdsservice nye dimensioner og samtidig bidrage til nytænkning indenfor den eksisterende kommunale opgaveløsning," står der blandt andet i strategipapiret.

Man kan også læse, at kommunen for at gøre det "mere attraktivt at udføre en frivilligindsats" ønsker at "understøtte og formidle opkvalificerende kurser, uddannelse og lignende til kommunens frivillige".

I det hele taget er frivilligindsatsen sat i system, konstaterer Nynne Pagels.

– Kommunerne opretter særlige hjemmesider for frivillige, ansætter frivillig-koordinatorer, hvis opgave er at fordele de frivillige, der melder sig, rundt på arbejdspladserne, og på arbejdspladserne bliver der udpeget ansvarlige, der skal tage sig af de frivillige, der tropper op. 

Sat i system

Selv på nationalt plan er det frivillige arbejde sat i system. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Centret blev etableret i januar 1995 og har i 2016 17,5 årsværk fordelt på 19 ansatte.

CFSA opbygger og formidler viden, der styrker frivilligheden og civilsamfundet i Danmark, fremgår det af hjemmesiden. 

Den 15. september var centeret sammen med blandt andre Socialstyrelsen vært for en konference, hvor forskere og workshops satte fokus på, hvordan "kommunerne i praksis kan sikre det gode samarbejde med civilsamfundet og udvikle velfærden".

Mere end 250 ledere og fagfolk fra tre regioner og 63 kommuner deltog i konferencen.