Den 22. januar lød meldingen fra de faglige organisationer på det offentlige område, at nu kunne overenskomstforhandlingerne endelig starte efter tre ugers forsinkelse.

De opfatter i stigende grad aftaler som noget, arbejdsgiver mere eller mindre kan diktere.
Majbrit Berlau, socialrådgiverformand

En samlet fagbevægelse afviste at gå i gang med forhandlingerne lige efter nytår som planlagt. De krævede, at der først skulle være udsigt til reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærerne.

Alle faglige organisationer har indgået en musketéred om, at ingen laver overenskomstaftale, før lærerne har fået en arbejdstidsaftale.

>> LÆS OGSÅ: Nu kan OK18 begynde

I de forløbne tre uger har overenskomstforhandlingerne stort set ikke rykket sig ud af stedet. Arbejdsgiverne og fagforeningerne står meget langt fra hinanden uden udsigt til, at der kan opnås enighed om egentlige aftaler om de store generelle krav på tværs af faggrupperne. 

Arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed, vil afskaffe betalt frokostpause og forringe ordningen med seniordage.

Overfor står de faglige organisationer mere enige end set i mange år. Kravene fra alle ansatte i stat, kommuner og regioner er generelle lønstigninger efter mange års løntilbageholdenhed, en arbejdstidsaftale til lærerne, samt fastholdelse af den betalte frokost.

>> LÆS OGSÅ: SOSU'er støtter solidaritetspagt

Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også særlige lønpuljer afsat til et løft af kvindefagene og andre lavtlønnede.

Men der er reelt set ikke kommet gang i forhandlingerne om de store skelsættende krav.

>> LÆS OGSÅ: Gymnasielærere afviser lokale lønforhandlinger

– Jeg har været med i mange år, men jeg har aldrig set forhandlinger, der har været så vanskelige at løse op. I 2013 gik arbejdsgiverne efter underviserne, men denne gang er det i forhold til hele det offentlige arbejdsmarked, hvor det er svært at se bevægelser hos arbejdsgiver. Derfor er det helt afgørende, at de faglige organisationer fastholder solidariteten i den kommende tid, siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) på foreningens hjemmeside.

Stop i forhandlinger

På det kommunale og regionale område har Forhandlingsfællesskabet nu besluttet, at der ikke forhandles før arbejdsgiverne har fremlagt en plan for, hvordan de ser det videre forløb, herunder ikke mindst om de har tænkt sig at gå reelt ind i forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for lærerne.

I sidste uge meddelte Kommunernes Landsforening (KL), at de ville have en tænkepause i forhandlingerne om en arbejdstidsaftale med Lærernes Centralorganisation.

Den melding kom godt to uger efter, at KL for første gang havde erklæret sig parat til at se på konkrete forslag til en arbejdstidsaftale. Forud var gået 12 møder mellem parterne, som intet havde rykket.

Efterfølgende har lærerne fremlagt en række konkrete forslag, der allesammen er blevet afvist af KL, som til gengæld ikke selv har fremlagt et eneste forslag, fortæller lærerformand Anders Bondo Christensen i en medlemsorientering på Lærerforeningens hjemmeside.

Ved lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013 blev lærernes arbejdstidsaftale afskaffet og erstattet af Lov 409. Det betyder, at lærerne og andre undervisere ikke som andre grupper på det danske arbejdsmarked har konkrete regler omkring arbejdstid i deres overenskomst.

For eksempel har lærerne ingen varslingsbestemmelser i forbindelse med overarbejde. En lærer kan møde ind klokken 8 om morgenen og få at vide, at han skal arbejde for eksempel fire timer ekstra den dag. Lærerne arbejder også efter en årsnorm i stedet for en månedsnorm, hvor betaling for overtid sker løbende. 

På det kommunale område har lærerne blandt andet foreslået, at forhandlingerne tager udgangspunkt i skolesekretærernes arbejdstidsregler, der allerede fungerer på skoleområdet. 

Angreb på dansk model

Fagbevægelsen ser det som en angreb på hele den danske overenskomstmodel, at et så afgørende spørgsmål som arbejdstidsregler ikke er til forhandling, men fastlægges af politikerne gennem en lov.

I det hele taget er det danske aftalesystem under angreb i de her år, mener blandt andet Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– I de seneste år har vi set, at særligt den statslige arbejdsgiver har ændret syn på det danske aftalesystem. De opfatter i stigende grad aftaler som noget, arbejdsgiver mere eller mindre kan diktere, siger Majbrit Berlau til fagbladet Socialrådgiveren.