Regeringen og Dansk Folkepartis seneste ændringsforslag får ikke Danske A-Kasser til at opgive kampen mod opholdskravet i forhold til retten til at få dagpenge.

Det her ændrer ikke på, at hele grundkonstruktionen i lovforslaget er skæv. 
Torben Poulsen, formand Danske A-Kasser

Ændringsforslaget betyder, at man fremover skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste 12 år for at have ret til at få dagpenge. I det oprindelige lovforslag var det syv ud af de sidste otte år.

– Det her ændrer ikke på, at hele grundkonstruktionen i lovforslaget er skæv. Vi opfordrer til, at det enten bliver helt droppet eller i det mindste bliver skudt til hjørne, så der kan laves et mere gennemarbejdet og gennemanalyseret forslag, der ser på hvem det rammer, hvordan det rammer og hvor mange det rammer, siger Torben Poulsen, formand for Danske A-Kasser.

Massiv kritik

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fremlægger ændringsforslaget efter massiv kritik fra både fagbevægelsen, enkeltpersoner og arbejdsgivere. Den seneste tid har budt på stribevis af fortællinger om danske statsborgere, der har indbetalt til en a-kasse i årevis, men risikerer at miste dagpengeretten på grund af opholdskravet.

>> LÆS OGSÅ: A-kasser lover kamp til stregen

– Behandlingen af lovforslaget har vist, at der er brug for, at man kan arbejde længere tid end et år i udlandet uden at miste retten til dagpenge. Det lytter vi til, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Ministeren oplyser, at mens 60 procent af dem, der rammes af opholdskravet, ville komme fra lande udenfor EU med  det oprindelige lovforslag, gælder det 80 procent med ændringsforslaget.

– Det har hele tiden været intentionen, at personer fra tredjelande skal arbejde og opholde sig længere tid i Danmark, før de kan få dagpenge, siger Troels Lund Poulsen.

Danske A-kasser er ikke uenige i, at vi skal værne om det danske velfærdssystem, understreger Torben Poulsen.

– Men det er grundlæggende forkert, at man lægger udlændingeløsninger ind i en dagpengeforsikring, der skal sikre tryghed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, siger han og peger også på brexit som en dark horse i forhold til lovens konsekvenser for de danskere, der har arbejdet i Storbritannien i mange år.

Fagforbundet 3F melder ud, at det uanset ændringsforslaget fortsat er helt uspiseligt at indføre opholdskrav i forhold til dagpenge. 

>> LÆS OGSÅ: Et angreb på faglige a-kasser

DJØF hilser ændringen velkommen, men understreger, at de helst ser lovforslaget helt fjernet.

S stemmer imod

Ændringsforslaget får heller ikke Socialdemokratiet til at stemme for opholdskravet, når det skal vedtages i næste uge.

– Der er tale om en meget meget lille forbedring. Det ændrer ikke på, at der er tale om lovsjusk og dårlig forberedelse. Vi holder fast, i at lovforslaget skal trækkes. Vi stemmer for ændringsforslaget men imod selve loven. Og hvis den bliver vedtaget, trækker Socialdemokratiet den tilbage, når vi kommer til, siger Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører til Arbejderen. 

Regeringen og Dansk Folkeparti har også fremlagt et andet ændringsforslag. Det skal rette op på kritikken af, at børn, der i en årrække opholder sig i udlandet sammen med deres forældre, også kan blive ramt af opholdskravet, den dag de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Ændringsforslaget betyder, at ophold i udlandet sidestilles med ophold i Danmark, hvis børnene har befundet sig i Danmark i sammenlagt mindst syv år, før de fylder 18 år.

Konsekvensen af den ændring er, at a-kasserne fremover skal gå op til 26 år tilbage og dokumentere, hvor medlemmet har opholdt sig.

– Man har valgt at lave et opholdskrav i opholdskravet, så det hele bliver endnu sværere at dokumentere og administrere, siger Torben Poulsen.

Danske A-Kasser har den sidste uge stået i Rigsdagsgården overfor hovedtrappen op til Folketinget og protesteret over opholdskravet. Der står de igen på tirsdag den 18. december fra klokken 9 til 13. Det er den dag lovforslaget bliver anden behandlet.