17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkkes milliarder genopretter ikke velfærden

Kritik fra velfærdsbevægelse

Løkkes milliarder genopretter ikke velfærden

På tirsdag demonstrerer københavnske fagforeninger og forældreorganisationer mod budgetloven. De er ikke imponerede over Løkkes valgløfte om ekstra milliarder til velfærden.

FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

De mange ekstra milliarder til velfærd, som Lars Løkke nu lover, vil ikke engang kunne sikre, at den nuværende velfærd opretholdes, fastslår københavnske fagforeninger samlet i initiativet Skrot Budgetloven.

De her penge retter ikke op på velfærden. Det vil ikke blive oplevet som en forbedring. 
Jan Hoby, Skrot Budgetloven

Lars Løkke bebudede i går, at han vil bruge 69 milliarder kroner ekstra på velfærd frem mod 2025. Efterfølgende har Berlingske afsløret, at der er tale om fifleri med tallene.

I stedet for at se på, hvor mange flere penge der vil være til velfærd i 2025 i forhold til i dag, har Lars Løkke lagt tallene fra hvert enkelt år oven på hinanden for at få det til at syne af mere.

I virkeligheden er der tale om et løft af velfærden på 20,5 milliarder kroner i 2025, hvis man bruger den gængse regnemetode.

Efterlyser genopretning

– Pengene svarer til en årlig vækst i den offentlige sektor på 0,65 procent. Men alene for at følge med det stigende antal børn og ældre skal stigningen være på 0,70 procent, siger Jan Hoby, næstformand i fagforeningen LFS og talsmand for initiativet Skrot Budgetloven.

– De her penge retter ikke op på velfærden. Det vil ikke blive oplevet som en forbedring. Stigningen skal op omkring to procent, før det batter, og så skal budgetloven afskaffes, tilføjer han.

15 fagforeninger fra hovedstadsområdet og tre forældreorganisationer er med i initiativet Skrot Budgetloven, der indkalder til demonstration nu på tirsdag den 14. maj på Christiansborg Slotsplads med krav om afskaffelse af den forhadte budgetlov.

Budgetloven

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet. 

En konsekvens af loven er, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske straffemekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.

Siden 2011 har kommunerne samlet set brugt over 23 milliarder kroner mindre end det beløb, de havde afsat i de i forvejen stramme budgetter.

– Det er en indbygget mekanisme i budgetloven, at der år for år skæres ned på budgetterne. Skal vi have forbedret velfærden, skal budgetloven afskaffes, erklærer Jan Hoby.

Demonstrationer

Demonstrationen i København den 14. maj starter på Christiansborg Slotsplads klokken 17:30. Der er fordemonstrationer fra blandt andet Nørrebro, Vesterbro og Amager.

Også i Thisted er der demonstration mod budgetloven samme dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2019 - 11:55   13. maj. 2019 - 13:49

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Skrot Budgetloven
  • Foreløbig er følgende organisationer med i initiativet Skrot Budgetloven: FOA afd. 1, FOA SOSU, FOA/KLS, Uddannelsesforbundet Kbh., BUPL Hovedstaden, Forældrenes Landsforening, Københavns Forældreorganisation, Landsforeningen for Socialpædagoger, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, FOA Nordsjælland, Københavns Lærerforening, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Socialrådgiverforeningen Region Øst, HK Kommunal Hovedstaden, 3F BJMF, 3F København, Skole og Forældre København, Lyngby-Taarbæk Lærerkreds.
  • Skal din organisation også være med, så send en mail til info@skrotbudgetloven.dk
  • Skrot Budgetloven indkalder til demonstration tirsdag den 14. maj klokken 17:30-18:45 på Christiansborg Slotsplads. Der er fordemonstrationer klokken 16:30 fra Nørrebro Runddel, Vesterbros Torv og Uddannelsesforbundet samt klokken 16:45 fra Christmas Møllers Plads.
  • Der er også demonstration mod budgetloven klokken 16:30 den 14. maj på Store Torv i Thisted.

Læs mere her

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. For lande med en offentlig gæld på mindre end 60 procent og holdbare offentlige finanser (hvilket gælder Danmark) er kravet på 1,0 procent af BNP. 

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.