14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Metrobyggeriets kontoransatte organiserer sig

Bevægelse blandt HK'ere

Metrobyggeriets kontoransatte organiserer sig

Det er ikke kun de Kansas-klædte metroarbejdere, der melder sig i fagforening. Også HK er begyndt at få flere kontorarbejdere fra metrofirmaerne som medlemmer.

De kontoransatte hos de mange firmaer som har opgaven med at bygge Københavns nye metrolinje er begyndt at melde sig i fagforening.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det er ikke kun jord- og betonerne, borebisserne og elektrikerne på det københavnske metrobyggeri, der er begyndt at melde sig i fagforening. Også de kontoransatte ved de 250 underentreprenører på byggeriet er begyndt at røre på sig.

Mange udenlandske medarbejdere har en anden holdning og tilgang til fagforeninger.
Steen Bonde Jensen, HK

Det konstaterer faglig sekretær Steen Bonde Jensen fra fagforeningen HK, som organiserer det administrative personale hos metrofirmaerne. Han fortæller, at HK er begyndt at få flere medlemmer i slipstrømmen på byggefagforeningernes organiseringsarbejde på byggepladserne.

– Vi har ikke et konkret overblik over hvor mange, men er ved at danne os det, siger han til Arbejderen.

Indtil videre har HK tegnet overenskomst med ét af firmaerne på de 21 byggepladser, men ifølge Steen Bonde Jensen er flere firmaer undervejs. Når det kommer til indgåelse af overenskomster, sidder HK dog med væsentligt dårligere kort på hånden end byggefagforeningerne.

50-procentreglen

– Alle andre fagforeninger har overenskomst fra dag ét, såfremt arbejdsgiver er medlem af en arbejdsgiverforening, og de har blot ét medlem. Vi skal dokumentere, at 50 procent af alle indenfor overenskomstens dækningsområde er organiserede i HK, fortæller Steen Bonde Jensen.

Det betyder, at medlemstallet på den enkelte arbejdsplads betyder alt for HK's mulighed for at sikre ordnede forhold for de ansatte.

– Det er naturligvis en vis udfordring, da der ved en del af underleverandørerne er mange udenlandske medarbejdere, der har en anden holdning og tilgang til fagforeninger. Enten af dårlig erfaring tidligere i deres arbejdsliv eller af frygt for arbejdsgivers reaktion - reel eller ej, siger den faglige sekretær.

Del af kontorfællesskab

I februar fik Byggefagforeningerne i Byggefagenes Samvirke opstillet tre kontorer på de skandaleramte byggepladser. Kontorerne bruges til at lette kontakten mellem arbejderne og fagforeningerne.

>>LÆS OGSÅ: Vil møde metroarbejdere indenfor hegnet

Med den opståede medlemstilstrømning til HK, har fagforeningen valgt også at blive en del af kontorfællesskabet, fortæller Steen Bonde Jensen, som skal repræsentere HK ude på pladserne.

Michael Severinsen fra 3F er en af de fagforeningsfolk, som siden kontorerne åbnede, har brugt en stor del af sin tid i de små hvide skure, der fungerer som en slags fagbevægelsens satelitter på metrobyggeriet.

– Vi oplevede, at en masse af kontorfolkene fra de forskellige firmaer henvendte sig og spurgte, om de kunne være med hos 3F. Vi svarede, at det kunne de godt, men at det jo ikke er os, der har deres overenskomster, fortæller 3F'eren.

Michael Severinsen og de øvrige fagforeningsfolk sørgede for, at kontorfolkene kom i kontakt med HK, som sidder på overenskomsterne for deres fag.

Vold, trusler og chikane

Meget tyder da også på, at der er brug for HK og for, at de ansatte bliver medlem af den overenskomstbærende fagforening.

I september 2014 var fagforeningen involveret i en sag om arbejdsmiljøet for de kontoransatte hos metroprojektets hovedentreprenør Copenhagen Metro Team (CMT).

Dengang kaldte Steen Bonde Jensen CMT’s ledelsesstil for "management by fear" (ledelse baseret på frygt, red.), efter at de ansatte i deres Arbejdspladsvurderinger fortalte om vold, trusler, mobning og sexchikane fra især ledelsens side som en del af hverdagen på CMT's hovedkontor i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2015 - 06:35   09. dec. 2015 - 06:40

Fagbevægelse

as@arbejderen.dk
50% reglen

50% reglen stammer fra 1948.

Reglen slår fast, at HK kun kan kræve overenskomst i en virksomhed, såfremt HK kan dokumentere at repræsentere mindst 50% af de ansatte på HK's område.

Ved overenskomsterne i både 2007 og 2010 stemte medlemmerne af HK/Privat nej til et mæglingsforslag, blandt andet fordi 50% reglen ikke var blevet skrtevet ud.

Mæglingsforslaget ved OK 2012 blev vedtaget, selvom reglen heller ikke her blev fjernet.

Skandalesager på metrobyggeriet

Det enorme københavnske byggeri, som har kostet over 23 milliarder kroner, har fra starten været skæmmet af en lang række skandaler om dårlige arbejdsforhold, lønsnyd og en næsten total mangel på lærepladser.

Blandt skandalerne kan nævnes:

Manglende sikkerhed:

  • De udenlandske metrofirmaer har i tre år i streg opnået at få rekordmange påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsforhold.

  • Blandt ulykker på byggeriet kan nævnes en betonklods på mange tons, der i januar 2014 faldt 40 meter ned i en metroskakt. I oktober 2013 blev en arbejder alvorligt forbrændt, da der udbrød underjordisk brand under vedligeholdelse af en boremaskine.

  • Det livsfarlige arbejdsmiljø har fået politiet til at rejse et væld af straffesager mod metrofirmaerne.

  • Det er desuden kommet frem, at arbejdsulykker er blevet holdt skjult for myndighederne.

Skattesnyd:

  • Skat har afsløret omfattende skattesnyd blandt flere af de udenlandske entreprenører.

Lønfusk:

  • Der har været dobbelt så mange sager om løndumping på Metroen som normalt i byggebranchen.

  • I foråret 2015 blev en af de store entreprenører, Cipa, idømt bod for lønsnyd for 22 millioner kroner på Metroen. Det er Danmarkshistoriens største sag om social dumping.

Kilde: Fagbladet 3F

Ansatte på metrobyggeriet
  • Copenhagen Metro Team (CMT) er hovedentreprenør på metrobyggeriet. Det er et italiensk konsortium, der består af firmaerne Salini, Tecnimont og Seli. 

  • Imellem 1.500 og 2.000 personer udfører det manuelle arbejde på metrobyggeriet.

  • Cirka 95 procent af de ansatte kommer fra udlandet, og der tales 22 sprog på pladserne

  • CMT har omkring 260 arkitekter, ingeniører og andet administrativt personale ansat.

  • Bygherre på projektet er det offentligt ejede Metroselskabet.

Kilde: 3F