A-kasserne advarer nu om, at en ny dagpengelov vil forringe dagpengesatsen for lavtlønnede, samtidig med at vilkårene for at tage småjobs og vikariater bliver forringet.

Den nye måde at fastsætte dagpengesatsen vil medføre betydeligt flere tabere end vindere.
AK-Samvirke

Da dagpengeforliget blev vedtaget med lynets hast af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti sidste år i oktober, hed det sig ellers, at de arbejdsløse ville få flere penge mellem hænderne, og at ingen ville blive straffet med en lavere dagpengesats, hvis de tog et arbejde til en lav løn i en kort periode. 

Nu dokumenterer a-kassernes interesseorganisation, AK-Samvirke, at lavtlønnede mister flere tusinde kroner om måneden, fordi der bliver lavet om på måden, hvorpå man beregner dagpengenes størrelse. 

I dag kan man højest modtage 18.113 kroner om måneden i dagpenge før skat. Ifølge samvirkets udregninger kan en arbejdsløs i værste fald risikere at ryge helt ned på 3.168 kroner om måneden i dagpenge. Et andet eksempel viser at en arbejdsløs får 2.708 kroner mindre udbetalt end i dag.

"Den nye måde at fastsætte dagpengesatsen vil medføre betydeligt flere tabere end vindere", konstaterer AK-Samvirke på sin hjemmeside.

Ny beregningsmetode

I det forslag, som lige nu er på vej gennem Folketinget, bliver dagpengesatsen beregnet på baggrund af lønindtægterne i de sidste to år, før ansøgning om dagpenge. Og man får 90 procent i dagpenge - dog med et øvre loft - af de 12 måneder ud af de sidste 24 måneder med højest lønindtægt.

"Det betyder, at dagpengesatsen fremover i langt højere grad vil afspejle den arbejdsindtægt, dagpengemodtageren har haft før ledigheden," skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i et svar til Avisen.dk.

Men det er kun, hvis det er første gang, man bliver arbejdsløs, og hvis man vel at mærke kommer fra et fast job med en god løn, lyder kritikken fra AK-Samvirke. Har man derimod været arbejdsløs i tre år, eller haft hvad der svarer til et års arbejde på 37 timer om ugen, så bliver dagpenge beregnet på baggrund af det løse arbejde i løbet af de seneste to år.

– Her tæller de måneder med, hvor du har haft et halvtidsjob eller bare haft ti timers arbejde, og så kommer du altså ned på en lavere sats, forklarer Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

Med en bemærkning om, at det er set før i den her dagpengesag, at "nogen har regnet forkert", opfordrer Sand Kirk Beskæftigelsesministeriet til at gennemgå beregningerne for at se, om de nu også passer, inden loven bliver vedtaget.

Om igen

Det er en slet skjult hentydning til de tal, der blev fremlagt af Finansministeriet, da den forhadte dagpengereform fra 2010 blev vedtaget. Da regnede man med, at 2.000 - 4.000 mennesker ville falde ud af dagpengesystemet hvert år - det aktuelle tal har rundet 70.000 personer, som har mistet retten til dagpenge. Mange af dem er lavtlønnede medlemmer af FOA og Danmarks største forbund 3F.

En ny dagpengelov ændrer ikke ved 2010-reformens halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblingen af genoptjeningskravet fra et halvt til et helt års arbejde, så der vil fortsat falde tusindvis af arbejdsløse ud af dagpengesystemet, herunder lavtlønnede medlemmer af 3F.  

Søren Becher er leder af a-kassen i 3F's største lokale afdeling, 3F København. Afdelingen er 100 procent enig i Verner Sand Kirks bekymring og kritik af de nye regler.

– De vender den tunge ende nedad, og de rammer den del af vores medlemmer, der arbejder på nedsat tid eller har mange korte ansættelsesforhold. Efter vores opfattelse skal 3F reagere stærkt og præcist, siger Søren Becher til Arbejderen og tilføjer, at 3F København vil tage spørgsmålet op på 3F's kongres i september måned.

Folketinget andenbehandler dagpengeloven den 31. maj, og den forventes vedtaget den 3. juni.