Sikring af den betalte spisepause for de grupper, der har haft den i årevis, var et af de store kampspørgsmål ved OK18.
Nogle steder oplever vi, at man for at spare penge opsiger den betalte frokostpause.
Claus Winfeld, FOA 1
Resultatet blev, at den betalte spisepause blev skrevet ind i de statslige overenskomster, hvor der har været kutyme for betalt frokost, og at de ansatte i kommuner og regioner fik garantier for, at der ikke bliver rørt ved den betalte frokostpause.
>> LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18
Men siden har økonomisk pressede skoler, institutioner og kommuner arbejdet på at afskaffe den betalte frokostpause for at spare penge.
Problem i København
FOA afd. 1 i København har en række medlemmer, der har mistet den betalte frokostpause. Den har ikke været skrevet ind i overenskomsten, men i årevis været sikret gennem lokalaftaler.
– Det drejer sig blandt andet om teknisk service ledere og teknisk service medarbejdere, der arbejder på skoler, og som der ofte er bud efter i spisepausen, siger Claus Winfeld, faglig sekretær i FOA 1.
– Nogle steder, specielt i Københavns Kommune og typisk på skoleområdet, oplever vi, at man for at spare penge opsiger den betalte frokostpause, tilføjer han.
Kommunernes Landsforening, KL, erklærede ellers i forbindelse med overenskomstaftalen sidste år, at "spisepausen ikke udgjorde et problem på det kommunale arbejdsmarked og at de ville vejlede kommunerne til at fortsætte den gode måde, spisepausen afvikles på i kommunerne."
Tidligere har hver enkelt skole i København selv ansat folk til teknisk service. Men nu har Københavns Kommune oprettet et centralt gårdmandskorps, som skolerne kan få deres folk fra. Her arbejder de ansatte på specialarbejderoverenskomsten i stedet for teknisk serviceoverenskomsten, som de har været omfattet af ude på den enkelte skole.
I gårdmandskorpset har de ansatte ikke betalt frokost, og mange er derudover også blevet sat ned i løn.
FOA's centrale juridiske afdeling er nu inde over sagen i forhold til, om det er i orden at skifte den ene overenskomst ud med den anden. Derudover har FOA 1 løbende snakker med skolerne og politikerne om problemet.
At den betalte frokostpause forsvinder, er et generelt problem på landsplan i forhold til teknisk service området, oplyser Claus Winfeld.
Voldgiftssag på vej
På det statslige område nægter seks erhvervsskoler, AMU-centre eller gymnasier fortsat at give deres lærere betalt frokostpause på trodt af, det det er indskrevet i overenskomsten. De argumenterer med, at de ikke havde betalt frokost, inden overenskomsten blev underskrevet, og mener sig derfor ikke omfattet af overenskomsten på det område.
>> LÆS OGSÅ: Staten bryder OK-aftale
– Men med indgrebet i lærerkonflikten og indførelsen af lov 409 som regulering af undervisernes arbejdstid blev alle erhvervsskoler og AMU-centre omfattet af reglen om betalt frokostpause, siger Morten Bay, næstformand i Uddannelsesforbundet.
– Vores medlemmer på de berørte skoler er dybt frustrerede over, at de har stemt for en overenskomst, som arbejdsgiverne nu ikke vil vedkende sig, tilføjer han.
De statsansattes organisation CFU er nu i gang med at rejse en faglig voldgiftssag mod den statslige arbejdsgiver. Der er udpeget dommere og parterne er ved at forberede sagen.
Også Odense Kommune har leget med tanken om at afskaffe den betalte frokostpause for sine ansatte. Efter massiv kritik fra de faglige organisationer trak politikerne følehornene til sig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278