Skideballe hos chefen, advarsel eller en fyreseddel.

Det er blandt de konsekvenser, som offentligt ansatte risikerer, selv hvis de lovligt tager bladet fra munden og udtaler sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads.

Det er også i samfundets interesse, at 800.000 offentligt ansatte kan dele deres viden og synspunkter om arbejdspladsen.
Jonas Bering Liisberg, direktør for Ombudsmanden

Men retten til at ytre sig står over en eventuel loyalitetspligt over for arbejdsgiveren, så længe personen udtaler sig som privatperson. Det understregede Jonas Bering Liisberg direktør for Folketingets Ombudsmand ved en høring i Folketingets Retsudvalg den 23. november.

Ifølge ham er reglerne ganske simple, og han mener, at det bunder i uvidenhed blandt arbejdsgiverne i den offentlige sektor, når en række sager alligevel havner på Ombudsmanden bord og efterfølgende med kritiske udtalelser til arbejdsgiverne.

– Jeg kan nævne, at vi her i november er i gang med at undersøge en sag om en sygeplejerske, der ifølge bladet Sygeplejersken blev mødt med negative reaktioner fra sin chef, fordi hun skrev et opslag på Facebook om resourceforholdene på arbejdspladsen, lød et konkret eksempel fra Jonas Bering Liisberg.

Begrebsforvirring

Mange chefer i den offentlige sektor blander tilsyneladende begreberne 'loyalitet' og 'loyalitetspligt', der går igen i stort set alle Ombudsmandens undersøgelser. Det kan ifølge Jonas Bering Liisberg skyldes, at der ikke er hjælp at hente i lovgivningen, men at det primært handler om adfærd på arbejdspladsen.

– Den store loyalitet, som langt de fleste offentligt ansatte i Danmark faktisk føler over for deres arbejdspladser, er i mange henseender et aktiv, og det skal arbejdspladserne og ledelserne værne om og løbende gøre sig fortjent til, sagde han og fortsatte:

– Men det er vigtigt, at hverken arbejdsgivere eller ansatte taler om loyalitet som en retlig pligt, der forhindrer ytringer i eget navn. For så kan ord som loyalitetspligt være med til at skærpe en uhensigtsmæssig tavshedskultur og en misforstået loyalitet. Det er ikke blot i den enkelte ansattes interesse at have friheden til at tale om deres arbejde, det er også i samfundets interesse, at Danmarks 800.000 offentligt ansatte kan dele deres viden og synspunkter om arbejdspladsen.

Spor af usikkerhed

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen var også til stede under høringen. Efter hans mening rækker sager, hvor ansatte oplever en sanktion, fordi de er gået åbent ud med en kritk af forhold på deres arbejdsplads, langt ud over den enkelte.

– Sagerne trækker et spor af usikkerhed og utryghed. Derfor vil det være et meget stort skridt frem, hvis offentlige ledelser over hele landet bliver opmærksomme på de meget simple regler, der gælder på de her områder, sagde Jørgen Steen Sørensen og understregede, at det for ham er ekstra nødvendigt i tider, hvor der er nedskæringer i den offentlige sektor.

– Det er måske navnlig i sådanne tider, der er brug for offentlige ansattes ytringsfrihed for at forklare inde fra maskinrummet, hvad konsekvenserne af besparelser og nedskæringer kan være.

Debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed er ikke ny. Den første, store betænkning på området kom i 2006, og den nyeste vejledning fra Justitsministeriet i 2015 præciserer, at grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden også omfatter sociale medier som for eksempel Facebook og Twitter.