Erfaringerne fra Danmarks mest skandaleramte byggeri - anlæggelsen af Metrocityringen i København - får nu de offentlige bygherrer, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, til at stille større krav til de firmaer, som om kort tid skal i gang med at bygge endnu en metrostrækning samt en spritny letbane i hovedstadsområdet.

Med de nye klausuler er der flere redskaber i værktøjskassen.
Anne Grete Holmsgaard, Hovedstadens Letbane

Det er striben af sager om underbetaling, farligt arbejdsmiljø og systematiserede overenskomstbrud og historiske efterbetalinger af løn, som nu får de to offentligt ejede interessentselskaber til at skrive skrappere klausuler ind i kontrakterne til de nye byggerier, forklarer bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane Anne Grete Holmsgaard:

– Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane har lige fra starten haft en ambition om at sætte en helt ny standard, hvad angår krav til overholdelse af danske løn- og arbejdsvilkår. I den proces har det været naturligt for os at skele til andre store anlægsprojekter og deres erfaringer, siger hun og fortsætter:

– Her har vi blandt andet trukket på Metroselskabets erfaringer for at se, hvor det kan være nyttigt at sætte ind med ekstra muligheder for at motivere entreprenørerne til at overholde de regler og krav, der står i kontrakten. Med de nye klausuler er der flere redskaber i værktøjskassen til at holde entreprenørerne på det spor, vi har udstukket retningen for.

Skandaler trods krav

Allerede ved anlæggelsen af Metrocityringen havde Metroselskabet indarbejdet krav om lærlinge og danske løn- og arbejdsforhold i kontrakterne. Alligevel har der været meget få lærlinge ansat på byggeriet, som til gengæld har været skæmmet af historisk mange strakspåbud fra Arbejdstilsynet samt en lang række skandalesager om underbetaling og elendige indkvarteringsforhold for de udenlandske arbejdere.

Det er de erfaringer, som har vist, at det er nødvendigt med opstramninger i de nye kontrakter for den kommende letbane fra Lyngby til Ishøj samt metrostrækningen til Sydhavn. Metroselskabet har derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og et panel af forskere udarbejdet nye klausuler, som kan hjælpe med at holde entreprenørerne fast på kravene om danske løn- og arbejdsforhold, skriver Metroselskabet og Hovedstadens Letbane i en fælles pressemeddelelse.

Udover skærpede krav indeholder de nye kontrakter også en række nye kontrolmekanismer og sanktionsmuligheder - eller strafferedskaber - som kan tages i brug, hvis et firma ikke overholder den indgåede aftale. Det kan være straffe i form af bøder, eller at de penge, firmaet skal have af bygherre for arbejdet, holdes tilbage. 

Nye værktøjer

– Det er ikke fordi, vi har lyst til at sanktionere, men vi får nogle flere værktøjer. Tidligere var det alt eller intet, hvor vi gik fra ikke at gøre noget til at gå meget drastisk til værks. Nu får vi flere mellemtrin, som forhåbenligt kan være med til at forebygge, at sagerne udvikler sig, siger vicedirektør i Metroselskabet Louise Høst til Licitationen - Byggeriets dagblad.

Udover straffe giver de nye kontrakter bygherren flere muligheder for at se virksomhederne efter i kortene og kontrollere, at de indgåede aftaler bliver overholdt. Det kan ske blandt andet ved, at hovedentreprenøren hver tredie måned skal kontrollere samtlige underentreprenørers løn- og arbejdsforhold.

Der vil også oftere, end det er tilfældet i dag, blive gennemført inspektioner af arbejdsmiljøet. Firmaerne skal månedsvis dokumentere, at de har det aftalte antal lærlinge og at arbejdsmiljøet er i orden.