Lige som det så ud til, at to lærlinge skulle blive til ti på det 22 milliarder dyre metrobyggeri i København, sætter det Lokale Uddannelsesudvalg nu foden ned.

Næstformand i det Lokale Uddannelsesudvalg, Lasse Bentsen, begrunder afgørelsen med, at den italienske hovedentreprenør CMT ikke har nogen egenproduktion.

- CMT har ikke nogen folk i arbejdsbukser på byggepladserne, så hvordan skulle de kunne uddanne struktører, spørger han.

For Lasse Bentsen og resten af uddannelsesudvalget er det dog vigtigt, at afgørelsen ikke kommer til at betyde, at der ikke bliver uddannet nogen lærlinge på byggeriet.

- Jeg håber, at man vil finde ud af at få rigtigt mange lærlinge ind hos de mange underentreprenører, som går og laver arbejdet, siger han og tilføjer:

- Der skal være lærlinge på så stort et byggeri, og der bliver masser af opgaver, som danske struktørelever kan lære rigtigt meget af.

Det var oprindeligt Byggeriets Uddannelser, som godkendte CMT til at lave uddannelseskontrakter med otte struktørlærlinge, som de så kunne låne ud til deres underentreprenører.

Men det bliver der ikke noget af nu. Det er nemlig i sidste ende de Lokale Uddannelsesudvalg, som skal godkende uddannelseskontrakterne, og det vil de altså ikke, så længe CMT ikke selv har arbejdere gående på byggepladserne.

Danske entreprenører

For 3F's uddannelseskonsulent Steen Boesen handler uddannelsesudvalgets beslutning lige så meget om at sikre flere danske firmaer på metrobyggeriet.

- Vi ville da sætte pris på, hvis det kunne føre til, at der kom nogle flere danske entreprenører ind, når der skal til at bygges stationer, siger han til Arbejderen.

I Byggeriets Uddannelser kan Torsten Lindum Poulsen ikke forstå, hvordan det Lokale Uddannelsesudvalgs kan tro, at de kan underkende deres beslutning.

- Det kan de overhovedet ikke gøre. Vi har godkendt CMT til at tage otte struktørlærlinge, og så er det op til CMT at finde ud af, hvordan det skal realiseres. Sådan er det, siger Torsten Lindum Poulsen.

Lærlinge ikke et krav

I sommeren 2011 lavede den offentlige bygherre Metroselskabet en aftale med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, fagbevægelsen og CMT om, at fem til syv procent af de timelønsansatte på metrobyggeriets byggepladser skulle være lærlinge.

Baggrunden for aftalen var, at Metroselskabet i sin tid valgte ikke at skrive et krav om lærlinge ind i kontrakten med den italienske hovedentreprenør, som det ellers er skik og brug i Københavns Kommune.

Da det gik op for fagbevægelsen, at der ikke var sikret lærerpladser i kontrakten, lagde man derfor pres på de offentlige ejere af Metroselskabet for at få en aftale.

Det førte til, at parterne indgik den såkaldte partnerskabsaftale, som dog på ingen måder er juridisk eller kontraktmæssigt bindende.

Umiddelbart førte det heller ikke til, at der kom nogle lærlinge. Først da det halvandet år senere kom frem, at der kun var to lærlinge på det 22 milliarder dyre byggeri, satte Metroselskabet handling bag ordene og fik CMT til at ansøge om lov til at uddanne lærlinge.