Dyt for et nej til overenskomsten, står der på det røde banner, som bliver båret frem foran den ventende bilkø hver gang lyskrydset ved Københavns Rådhusplads skifter til rødt for eftermiddagens fredagstrafik på H.C. Andersens Boulevard.

Vi vil fanden mig hellere strejke, end vi vil finde os i så tynd en overenskomst.
Helga Mathiassen, tømrer

Mange dytter, og lige så mange får stukket en løbeseddel ind igennem det forårs-nedrullede vindue. Solen skinner, det er lunt og mænd og kvinder i arbejdstøjet løber ind og ud imellem biler og cykler for at nå at leverer budskabet, inden lyset skifter farve, og trafikken fortsætter.

Det er det tværfaglige initiativ, "Nej til 42 timer", som har indkaldt til aktion overfor Industriens Hus, som huser den magtfulde arbejdsgiverorganisation Dansk Industri (DI), for at minde arbejdsgiverne om "hvem der egentlig skaber overskuddet i deres kasser", som der står i begivenheden på Facebook.

Tynd overenskomst

– Det er mange år siden, at der har været sådan en nej-stemning, og der er en reel chance for at vi kan stemme denne her overenskomst ned. For vi vil fanden mig hellere strejke, end vi vil finde os i så tynd en overenskomst, siger tømrersvend Helga Matiassen, som har taget ordet for at sige velkommen til de fremmødte.

>> LÆS OGSÅ: NNF anbefaler et nej til OK-resultat

– Der er ikke noget kædeansvar, ikke noget værn imod social dumping. Det er ubegribeligt, når arbejdsgivere, der i ord bakker op om den danske model og er med til at indgå overenskomster, sidder og holder hånden over dem, der snyder og fusker og underbetaler.

Også arbejdsgiveres mulighed for – med fire dages varsel – at påtvinge de ansatte fem timers ugentligt overarbejde får hårde ord med på vejen:

– Det skal vi ikke finde os i. Fritiden, det er vores egen, og den må de gerne holde fingrene fra de der arbejdsgivere. Og så kigger vi på lønnen. Der er jo nærmest ingen reallønsfremgang i den nye overenskomst. Det er meget mærkeligt, når de danske virksomheder sidste år havde et overskud på 227 milliarder. Det kan de vidst godt dele lidt mere ud af.

Dumme svin

På den modsatte side af den brede H.C Andersens Boulevard står murerlærling Max Kejser Mortensen. Sammen med fire andre unge håndværkere har han lige hængt et banner op på Industriens Hus, med ordene "DUMME SVIN" malet med hvid maling på sort stof.

– Jamen vi er her, fordi vores chefforhandlere har nikket ja til den overenskomst, der er blevet lagt frem. Problemet er bare, at det går sgu ikke længere. Vores bedsteforældre har kæmpet for, at vi kunne komme ned i arbejdstid og få en 37 timers arbejdsuge, hvor man før arbejdede om lørdagen. Nu vil man sætte arbejdstiden op til 42 timer.

>> LÆS OGSÅ: Nej til 42 timers arbejdsuge!

Udover udsigten til systematisk overarbejde, mener Max Kejser Mortensen ikke, at overenskomsten afspejler den opgang, som byggeriet og industrien oplever.

– Vi lærlinge har fået 1,7 procent, og der er altså seriøs opgang i både industrien og i byggeriet. Nogle af de penge burde altså dryppe ned på os. Når det regner på præsten, så drypper det på degnen, og det er bare ikke det, vi ser nu. Ved de sidste forhandlinger fik vi 1,9 procent. Hvis man kunne det i en dårlig periode, hvorfor kan man så ikke nu, spørger Max Kejser Mortensen, som er tidligere soldat og har været udsendt til Afghanistan to gange.

– Jeg har sgu gjort noget for det her samfund. Så kan man være for eller imod den krig – fair nok – men jeg har altid været aktiv, og det vil jeg blive ved med. Det her det drejer sig om vores bedsteforældres kamp. Det er noget, som danskere er rigtigt dårlige til, synes jeg: at anerkende den kamp, som det samfund vi har i dag, har kostet. Blod, sved og tårer og dårlige rygge og dødstilfælde. Vi skal ikke have dårligere rettigheder, vi skal have bedre rettigheder. Derfor er jeg her.

Max Kejser Mortensen er udmærket klar over, at et nej til OK17 vil betyde konflikt. Det er helt nødvendigt, mener han:

– Vi bliver nødt til at gøre det helt klart for arbejdsgiverne og for resten af samfundet, at vi ikke gider finde os i mere pis.