Hen over weekenden er et udklip fra Arbejderens bagside og netportalen PioPio blevet delt flittigt på de sociale medier, og er i løbet af i dag også nået blandt andre Tv2, Metroxpress og Deadline.

Det drejer sig om to citater af Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærgaard:

Et fra et interview i Politiken den 15. juli om, at muslimske kvinder med hovedtørklæde oplever chikane, når de går på gaden i Danmark. "Kvinderne med tørklæde kunne jo også afveje situationen og tænke, at hvis de bliver ved med at møde de reaktioner på gaden, så kunne de bare tage tørklædet af", sagde hun dengang – underforstået at det er kvindernes egen skyld, hvis de bliver antastet.

Ytringsfrihed, Pia Kjærsgaard, er ikke det samme som retten til at chikanere, diskriminere og udstøde en befolkningsgruppe.

Og et blot en måned senere på Pia Kjærsgaards blog på Tv2.dk i kølvandet på debatten om, hvorvidt man kan gå med kalot på gaden i Danmark i dag uden at blive antastet. Her mener Pia Kjærsgaard, at det er helt uacceptabelt, hvis mænd med kalot bliver antastet: "Jeg synes, at det er sørgeligt for Europa og sørgeligt for Danmark. Det kontinent, som har været eksportør af demokrati og oplysning, er nu end ikke i stand til at beskytte sine egne borgere mod overgreb."

To stykker stof

Der er åbenbart en del forskel på jøders og muslimers ret til at bære religiøs hovedbeklædning i Pia Kjærsgaards verden. Men det er ikke spor dobbeltmoralsk, mener hun selv. På sin Facebook-profil forklarer Pia Kjærgaard, hvordan "den jødiske kalot er et religiøst symbol på linje med davidsstjernen eller den muslimske halvmåne", mens "det muslimske hovedtørklæde er langt mere end det. Hovedtørklædet bruges i dag som symbol på den islamiske fundamentalisme."

Det er selvfølgelig noget vanvittigt sludder. Masser af moderate jøder bærer kalot, og masser af ortodokse jøder bruger kalotten til at understrege deres ortodoksi, fuldstændig ligesom masser af moderate muslimer bærer tørklæde, og masser af fundamentalistiske muslimer bruger tørklædet til at understrege deres fundamentalisme. "Jeg synes, det er en fuldstændig utidig sammenblanding, som foregår i øjeblikket på sociale medier," siger hun til Tv2.

Selv hvis det var rigtigt, at der er grundlæggende forskel på de to hovedbeklædningers betydning og brug, misser Pia Kjærsgaard den helt centrale pointe: At det giver ikke nogen ret til at chikanere dem, der har dem på. Alle har ret til at gå i fred på gaden i Danmark, uanset hvad de har på hovedet. Og selvfølgelig er det ikke de muslimske kvinders egen skyld, hvis de bliver antastet – lige så lidt som det er de jødiske mænds egen skyld.

Ytringsfrihed, Pia Kjærsgaard, er ikke det samme som retten til at chikanere, diskriminere og udstøde en befolkningsgruppe.

Nåeh ja – så var der lige Gaza

Nu har vi på Arbejderen jo langt fra noget imod at blive kaldt utidige af Pia Kjærsgaard: At udstille Dansk Folkepartis sociale demagogi og hykleri er slet ikke det værste, man kan bruge sine spalter på som arbejderavis.

Problemet er, at diskussionen afleder opmærksomheden fra det, vi i virkeligheden burde tale om: Israels angreb på Gaza.

Lad os prøve at se, hvordan hele debatten startede:

1. Israel invaderer det besatte Gaza for tredje gang på seks år, myrder 1.960 mennesker, hvoraf 430 er børn og 80 procent er civile, bomber FN-skoler og hospitaler, hvis koordinater de gentagne gange har fået oplyst, ødelægger målrettet strømforsyning og infrastruktur og lader på alle tænkelige måder hånt om folkeretten og verdenssamfundets protester.
2. En proteststorm rejser sig i medierne og i befolkningerne over hele verden, hvor hundredetusindvis af mennesker går på gaden i protest; fra Washington til Tel Aviv, fra Delhi til Cape Town og København. For første gang fører Israels overgreb til en debat om de umenneskelige forhold, som palæstinenserne lever under i de besatte områder og om zionismen i det hele taget, boykot-bevægelsen får vind i sejlene, og de nordiske landes socialdemokratier samt flere statsledere og ikke mindst FN presser på for skarpere kritik af Israel.
3. Efter et par uger trækker en stribe borgerlige medier så anti-semitisme-kortet: Er alle de protester ikke ved at udvikle sig til en farlig chikane af de danske jøder? Det er ganske vist ikke et problem, der har fyldt meget tidligere, men alligevel – hvis vi nu giver en journalist en kalot på og sender ham ud på Nørrebro, mens bomberne regner ned over Gaza, mon så ikke han kan støve lidt ballade op? Den konservative Rasmus Jarlov – hvis parti tidligere har krævet et forbud mod burka – melder sig overraskende som fortaler for retten til at bære religiøse symboler i gaderummet. Og ingen taler om palæstinenserne mere.

Vi er altså tilbage ved Israels velkendte og yderst effektive forsvar mod enhver kritik af de apartheid-lignende forhold, som palæstinenserne lever under, af bombningerne og af krænkelserne af international lov og ret: Kritik af Israel er lig med kritik af jøder og lig med antisemitisme. Så behøver vi ikke tale mere om den sag!

Det er godt, at Pia Kjærsgaards populistiske hykleri bliver udstillet – også i Deadline i aften.

Men når vi er færdige med at tale om kalotter og tørklæder, skal vi huske at vende tilbage til det, det hele startede med: Israels overgreb mod Gaza. Og den helt nødvendige protest mod enhver krænkelse af menneskers ret til at leve i fred, her og i Palæstina, uanset hvad de har på hovedet.