Regeringen er med et nyt lovforslag i gang med at indføre brugerbetaling på særlige kurser i uddannelsessystemet.

Det er dybt kritisabelt, mener blandt andre Eva Flyvholm, som er uddannelsesordfører for Enhedslisten.

Det er virkelig vanvittigt, at SF, S og R nu er med til at indføre brugerbetaling.
Eva Flyvholm, Enhedslisten.

– Der bliver indført brugerbetaling på de kurser, som for eksempel lærere, pædagoger og socialrådgivere skal bruge for at læse videre på universitetet. Det vil komme til at koste studerende dyrt, siger Eva Flyvholm.

Brugerbetalingen er en konsekvens af et nyt lovforslag, som blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge. Lovforslaget indeholder forskellige justeringer af den såkaldte fremdriftsreform, som trådte i kraft i 2013.

Skal selv betale

De tidligere muligheder for suppleringskurser for bachelorer, der ønsker at skifte studieretning, eller professionsbachelorer, som eksempelvis  sygeplejersker, fysioterapeuter og lærere, der ønsker at tage en kandidatuddannelse, blev afskaffet med fremdriftsreformen.

De genindføres nu med lovforslaget. Men de studerende skal selv betale for at deltage i de supplerende kurser. Samtidig er de ikke nødvendigvis sikret SU, mens de følger kurserne.

Lovforslaget er fremsat som opfølgning på en aftale, der blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative i november 2015.

– Det er virkelig vanvittigt, at SF, S og R nu er med til at indføre brugerbetaling, der i praksis vil betyde, at det kun er kapitalstærke studerende, der kan videreuddanne sig, siger Eva Flyvholm.

Under førstebehandlingen i sidste uge sagde ordførerne fra S og SF, at de ikke er glade for brugerbetalingen, men de har alligevel valgt at støtte lovforslaget.

Flere høringssvar kritiserer også lovforslaget. Akademikernes hovedorganisation er tilfredse med at muligheden for supplering nu genindføres, men mener, at brugerbetaling vil skabe en unødvendig barriere for videreuddannelse på kandidatniveau.

Et strukturelt problem

Danske Fysioterapeuter, der organiserer studerende og færdiguddannede fysioterapeuter, mener, at når professionsbachelorer skal gennemføre supplerende uddannelse, er det tegn på et strukturelt problem i det danske uddannelsessystem. 

De peger på, at de nye tiltag er et udtryk for, at der eksisterer to parallelle systemer til videreuddannelse – universiteter og professionshøjskoler.

Da fremdriftsreformen blev indført i 2013, pålagde man universiteterne og professionshøjskolerne at samarbejde mere og bedre, så de studerende ikke skulle opleve en afgrundsdyb kløft mellem det ene og det andet uddannelsessystem. Den opgave har universiteterne og professionshøjskolerne ikke løftet, mener Danske Fysioterapeuter.

"Og resultatet bliver nu, at de studerende skal betale prisen: De skal gennemføre flere fag, de skal selv betale, og de er ikke sikret forsørgelse, mens de følger suppleringsuddannelse," skriver fagforbundet i et kritisk høringssvar.

Lovforslaget åbner også for, at universiteterne kan sætte generelle karakterkrav.