28 Mar 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forældre sætter slutspurt ind for bedre normeringer i daginstitutioner

Forhandlinger spidser til

Forældre sætter slutspurt ind for bedre normeringer i daginstitutioner

I dag foregår de foreløbig sidste forhandlinger om lov for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Forældre kæmper til det sidste for at få politikerne til fremskynde den politiske proces for bedre forhold for landets yngste.

Forældrebevægelsen har siden foråret 2019 gennemført et utal af aktioner for at råbe politikerne op om minimumsnormeringer. Billedet er fra en aktion i september måned, da forhandlingerne om lov for minimumsnormeringer startede.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

I dag den 3. november gennemfører Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg de foreløbig sidste forhandlinger om loven for minimumsnormeringer.

Normeringerne skal opfyldes i hver enkelt institution, og der skal tal på pædagogernes andel.
Christina Sylvest Noer, talsperson

Anledningen vil forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen benytte til at fortælle udvalgsmedlemmerne om forventningerne til aftalen, siger talsperson Christina Sylvest Noer.

– Det er ikke nok med et gennemsnitstal og papirsnormeringer. Vi vil have reelle minimumsnormeringer i børnehøjde. Det vil sige, at normeringerne skal opfyldes i hver enkelt institution, og at der skal tal på pædagogernes andel, uddyber hun over for Arbejderen.

Forældrebevægelsen har siden foråret 2019 kæmpet konsekvent og vedholdende for mere personale i børnehaver og vuggestuer. Bevægelsen har således spillet en afgørende rolle for beslutningen om, at der skal være gennemført minimumsnormeringer i alle landets offentlige daginstitutioner i 2025. Bag beslutningen står den socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. 

– Men det kan ikke vente til 2025. Den proces skal fremskyndes, mener Christina Sylvest Noer.

>>LÆS OGSÅ: Forældre kræver bedre omsorg for deres børn.

Vi skal have en lov uden smuthuller

Planen var, at forældrerepræsentanterne ville tage en snak med partiernes ordførere på området, inden de gik ind til dagens forhandlinger i ministeriet på Frederiksholms Kanal. Men mødet er i sidste øjeblik ændret til et digitalt møde, og forældrene har derfor ændret planer.

– Nu modtager de i stedet et skriv fra os, hvor vi minder dem om sagens kerne, og hvor vi samtidig understreger, at det er vigtigt, at de handler nu. De penge, der er bevilget og sendt ud i kommunerne, er slet ikke nok til at rette op på årtiers svigt på området, og til at hver enkelt institution kan indføre minimumsordninger, siger Christina Sylvest Noer.

Hun understreger, at forældrene ikke klandrer det pædagogiske personale, men at de går efter politikerne i Folketinget og kommunerne:

– Politikerne skal strikke en lov sammen, så kommunerne ikke kan snyde sig til bedre normeringer på papiret eller på anden måde springe over.

Misvisende tal fra Danmarks Statistik

Forældrene oplever i dag, hvordan politikerne bruger tal fra Danmarks Statistik, som giver et misvisende billede af virkeligheden i institutionerne, lyder det fra en anden talsperson Marie Blønd:

– Vi er vrede over, at regeringen stadig bruger Danmarks Statistik beregninger for minimumsnormeringer. Det er med til at lægge et røgslør over virkeligheden for børn i vuggestuer og børnehaver, og vi opnår aldrig minimumsnormeringer i børnehøjde.

>>LÆS OGSÅ: Tusindvis af bamser demonstrerede for minimumsnormeringer

Problemet er ifølge forældrene, at når politikerne bruger normeringstallene fra Danmarks Statistik, så regnes både ledere, der slet ikke arbejder med børnene og andet personale med i normeringerne – eksempelvis pædagoger, der er på kursus eller sygemeldte.

Marie Blønd bemærker, at Danmarks Statistik selv indrømmer, at deres tal er misvisende.

– Det er meget almindeligt, at der bliver sparet på personalet i ydertimerne – tidlig morgen og sidst på dagen. Så virkeligheden er langt fra den normering hele dagen, som forskere anbefaler, lyder det fra Christina Sylvest Noer, der selv mor til tre børn og har oplevet at aflevere et barn i børnehave, hvor der kun var en enkelt pædagog til 18 børn. 

Staten bryder FN's Børnekonvention

Ved alle tidligere forhandlinger om lov for minimumsnormeringer er politikerne blevet mødt af kampråb og sang. I dag må de undvære sangen, men har i stedet fået tilsendt en FN-rapport. Rapporten er udarbejdet af Bedre Børneliv Danmark og er støttet af organisationerne Den Kritiske Pædagogiske Højskole, Familiepolitisk Netværk, #HvorErDerEnVoksen, FOLA – Forældrenes Landsorganisation, og Bedre Børneliv Lyngby-Taarbæk.

I rapporten beskylder organisationerne den danske stat for omsorgssvigt og manglende rettigheder for børn i dagtilbud og dermed for brud på FN's Børnekonvention, blandt andet fordi Danmark ikke har lovmæssige standarder for børns voksenkontakt i dagtilbud.

Bedre Børneliv Danmark, der betegner sig selv som en uafhængig NGO, skrev den 22. september til Børne- og Undervisningsudvalget i forbindelse med opstart af forhandlingerne om minimumsloven.

I brevet stilles der spørgsmål ved, hvorvidt mange af landets dagtilbud fungerer forsvarligt og kan overholde dagtilbudslovens bestemmelser om trivsel, læring og udvikling.

Om de nuværende forhold i dagtilbud til børn i alderen 0-5 år, hedder det i brevet: "Forholdende i danske dagtilbud ses så slemme, at børn vurderes i risiko for at få depressioner, angst og andre diagnoser. Det seneste år har vidnet om en masse forhold – herunder i dokumentarer på nationalt tv – hvor almindelige børn i almindelige daginstitutioner mistrives – svigtes og overlades til sig selv – og indgår i en presset dagligdag med manglende hænder og nogle steder også med forråelse blandt det personale, der skal passe på dem. Årligt ses stigninger i børn og unge med diagnoser."

Brevet slutter med et håb om, at politikere forstår alvoren og retter op på "årtiers massive svigt" velvidnede at det er mange penge, der skal til.

– En velfærdsstat kan ikke være de her forhold bekendt, mener Christina Sylvest Noer. 

BUPL vil have flere pædagoger

BUPL har kigget på kommunernes budgetter for 2021 og konstaterer, at hver fjerde kommune sparer på daginstitutionerne - stik imod de politiske ambitioner på børneområdet. Folketinget har afsat 600 millioner kroner til minimumsnormeringer i 2021.

– Kommunerne har netop fået pengene for at forbedre normeringerne og ansætte flere pædagoger. Så det er forargende, at kommuner tager imod millioner til minimumsnormeringer samtidig med, at de sparer på daginstitutionerne, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler

BUPL’s kortlægning af kommunernes budgetter viser, at der er lagt op til især rammebesparelser, lavere pædagogandele samt besparelser på den pædagogiske ledelse. Elementer der alle påvirker normeringerne negativt.

– Det er afgørende, at regeringen og støttepartierne får landet en lov, der sikrer, at pengene går til pædagoger i daginstitutioner og ikke ædes op af lokale besparelser. Kommunerne skal simpelthen ikke have lov til at udhule pengene til minimumsnormeringer med andre besparelser, mener BUPL-formanden.

Pædagogernes forbund mener, at loven om minimumsnormeringer skal indeholde bindende mål for pædagogandelen. I flere kommuner er under halvdelen af personalet pædagoger.

– Det er en falliterklæring. Kvalitet får man ikke ved bare at fylde op med flere ufaglærte, siger Elisa Rimpler, der vil have pædagogandelen op.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. nov. 2020 - 12:47   05. nov. 2020 - 14:22

Minimumsnormeringer

noc@arbejderen.dk
Rettelse

Artiklen er rettet efter henvendelse fra Danmarks Statistik.

Oprindeligt refererer artiklen forældrebevægelsen for at sige, at Danmarks Statistiks tal over normeringer giver et misvisende billede af virkeligheden i børnehaver og vuggestuer – blandt andet fordi Danmarks Statistik medregner køkkenhjælp og personale på barsel. 

Danmarks Statistik oplyser, at de hverken tæller køkkenhjælp eller personale på barsel med i normeringerne, og skriver:

"Ift. personalets fravær grundet sygdom og ferie, så korrigeres der ikke for dette hverken for personale som for børn. Dette sker ud fra en antagelse om, at personale og børn stort set er lige meget fraværende grundet sygdom og ferie, hvorved disse forhold udligner hinanden, når normeringen beregnes."

>> Læs replik her

Forældreorganisationernes krav om minimumsnormeringer
  • Forældreorganisationerne kræver, at normeringerne skal gælde sådan, at der altid er mindst én voksen til stede i institutionen sammen med tre børn i en vuggestue og sammen med seks børn i en børnehave.
  • En institutionsleder, som sidder på kontoret hele dagen, og pædagoger, som er på kursus eller har sygefravær, skal ikke tælles med. 
  • Forældrenes krav er heller ikke opfyldt, hvis kommunerne deler personalet ud på institutionerne, så nogle institutioner ikke kan opfylde normeringskravet, samtidigt med at andre, som måske har mere udfordrede børn, kan have mere personale end minimumsnormeringerne.