De danske formuer bliver koncentreret på færre og færre hænder.

De seneste ti år er formuerne hos de mest velhavende steget. Den ene procent af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en formue på næsten 13 millioner kroner. Det er en fremgang på næsten tre millioner kroner på bare ti år.

Det seneste 15 års skattelettelser og skattestop på indkomster og bolig er gået til dem med de største indkomster.
Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dermed sidder den éne procent på næsten én fjerdedel af de samlede danske formuer.

Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kigget dybt i tal fra Danmarks Statistik over blandt andet boligpriser, gæld og oversigter over aktie- og obligationsformuer. Pensionsformuer er ikke medtaget i opgørelsen.

I alt har de ti procent med de største formuer haft en fremgang på otte procent i løbet af de sidste ti år, og ejer nu (2014) godt 66 procent af den samlede formue. Omvendt har de 90 procent af befolkningen haft et fald på otte procent, og ejer under 34 procent af den samlede formue. Opgjort i kroner har de 90 procent af befolkningen i gennemsnit haft et fald i deres formue på 40.000 kroner. 

For de ti procent rigeste udgør boligen den største formue, men også aktier, obligationer og penge i banken skæpper godt i kassen.

Skattestop øger formuer 

Analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsrådet, Jonas Schytz Juul, som står bag undersøgelsen, peger på, at de rigestes formuer er vokset på grund af de sidste 15 års skattestop og skattelettelser.

– Det er dem med de dyreste boliger og de dyreste biler, der har nydt godt af skatte- og afgiftslettelser, siger han til Arbejderen.

– Vores undersøgelse viser, at formue-uligheden er vokset. Det er med til at skabe en øget polarisering af vores samfund.  Samtidig har politikerne indført eksempelvis kontanthjælpsloft, 225-regel og integrationsydelse i bunden. Det har altsammen været med til at øge uligheden, forklarer Jonas Schytz Juul.

Han håber på, at politikerne vil have tallene i baghovedet, når de skal lave politik i Folketinget.

– Hvis politikerne ønsker at vende udviklingen med øget ulighed, kan de eksempelvis sløjfe det skattestop, som blev indført med Anders Fogh-regeringen i 2001, og omfordele til fordel for de laveste indkomster, siger Jonas Schytz Juul.

I september offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af de seneste 15 års skattereformer. Ændringerne af indkomstskatten er især kommet de rigeste tilgode. De 10 procent rigeste har fået en gevinst på 41.000 kroner. Den største gevinst er gået til den rigeste procent, der i gennemsnit har fået mere end 95.000 kroner årligt på grund af skattelettelserne.

Mere gæld til de fattige

Smtidig med, at formuerne vokser for de rige, vokser gælden også for de fattigste.

I 2004 havde de ti procent mest forgældede en gæld på 400.000 kroner. I 2014 var gælden vokset til 675.000 kroner for de ti procent mest forgældede.

Intet tyder på, at uligheden vil blive mindre de kommende år.

– Uligheden ser ud til at fortsætte med regeringens seneste finanslov, der fastfryser boligskatterne og gør det billigere at købe luksusbiler, siger Jonas Schytz Juul.

Undersøgelsen viser, at der er stor geografisk forskel på folks gæld. I Nordsjælland er huspriserne steget. Mens de er faldet i store dele af Danmark udenfor København.