Danskerne skal spørges, før Folketinget slutter Danmark til EU's bankunion og træffer andre store beslutninger på EU-området.

Det mener Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, der har givet hinanden håndslag på, at de - uanset hvilken regering der kommer til magten - vil samarbejde om at sikre folkeafstemninger om større EU-politiske beslutninger, hvis det lykkes partierne at få mindst 60 mandater ved folketingsvalget den 18. juni.

Det er fantastisk aftale, som alle demokratisk-sindede partier burde bakke op om.
Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU

Grundloven åbner op for, at et flertal på 60 mandater kan kræve, at et lovforslag bliver sendt til til folkeafstemning - også selv om et flertal i Folketinget mener det modsatte. Konkret lover de tre partier, at det kontroversielle spørgsmål om mulig dansk deltagelse i bankunionen vil blive sendt til folkeafstemning, så befolkningen får mulighed for at sige nej til blandt andet et EU-banktilsyn.

Styrker demokratiet

 - Det er fantastisk aftale, som alle demokratisk-sindede partier burde bakke op om, siger Folkebevægelsens kampagnekoordinator, Lave K. Broch, til Arbejderen.

Han mener, at der er tendens til, at vigtige EU-traktater og EU-aftaler bliver vedtaget i Folketinget henover hovedet på den danske befolkning:

- Det så vi eksempelvis med finanspagten, der betyder, at Folketinget skal stå skoleret i EU og præsentere deres finanslov for EU-systemet. Og finanspagten lægger nogle stramme rammer for den danske økonomi og det danske demokrati. Alligevel fik vi ikke en folkeafstemning.

- Nu vil regeringen have os med i EU's bankunion, der giver EU magt til at lukke danske banker og kan koste samfundet dyrt, fordi vi skal være med til at redde bankerne i EU. Også bankunionen får altså konsekvenser for Danmarks økonomi og muligheder for at føre politik. Derfor er det godt, at de her partier nu vil arbejde for at styrke demokratiet.

"Fælles forståelse"

Ifølge Enhedslisten er der ikke tale om en skriftlig, underskrevet aftale mellem de tre partier. Der er mere tale om en "fælles forståelse" af, at vigtige beslutninger på EU-området skal sendes til folkeafstemning.

- Vi giver gerne hånd til både LA og DF på flere folkeafstemninger på en række områder. EU er oplagt og mere konkret selvfølgelig bankunionen, som vi har kæmpet for at få til folkeafstemning længe. Alt for ofte bliver de store beslutninger om EU taget bag lukkede døre uden demokratisk debat. Det håber vi at ændre på, siger Pernille Skipper til Arbejderen

- Der er for mig at se på nogle punkter en ny skillelinje i dansk politik med Enhedslisten, DF og LA på den ene side og de gamle systempartier på den anden. Selvom vi er hamrende uenige med LA om velfærdsstatens fremtid, og synes at DF’s synspunkter i forhold til mennesker med andre hudfarver eller kulturer er oldnordisk, har vi faktisk nogle fælles standpunkter på områder om åbenhed og demokrati, lyder det fra Enhedslistens folketingsmedlem.

Spørgsmålet er så, om Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan love vælgerne flere folkeafstemninger, hvis de vil danne regering sammen med Venstre og de Konservative? 

Til det siger Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen til Arbejderen:

- Hvis vi bliver en del af en regering med Lars Løkke i spidsen, vil der komme et pres for at vi også retter ind til højre. Det vil være op til vores politiske ledelse at skrue en regeringsaftale endeligt sammen. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi deltager i en regering, hvis vi bliver pålagt, at vi ikke må arbejde mod EU og for folkeafstemninger.