15 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø klar til forhandling om finanslov

Til årsmøde i Enhedslisten

Ø klar til forhandling om finanslov

Det er den politiske ledelse, som har udstukket kursen for de kommende finanslovsforhandlinger. På årsmødet var der ikke lagt op til den store debat om emnet.

Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
Enhedslisten spiste kage og fejrede på årsmødet sine 25 år i Folketinget.
FOTO: Aage Christensen

Den nye regerings første finanslov skal kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet.

Det mener Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper, der åbnede partiets årsmøde i weekenden.

For første gang i årtier skal vi i gang med forbedringer for både ældrepleje, sygehuse og resten af velfærden.
Pernille Skipper, Enhedslisten

– Der skal både være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og store grønne fodaftryk. Det leverer regeringens forslag ikke. Det skal vi lave om på. Vi vil række hånden ud til de andre partier i det nye flertal. Derfor har vi præsenteret både finansiering og konkrete bud på, hvor de mange hænder, der skal ansættes i velfærden, skal komme fra, sagde Pernille Skipper.

Hun er nu klar til at sætte sig omkring bordet i Finansministeriet og starte finanslovsforhandlingerne med S-regeringen med krav om at løfte psykiatrien med en milliard kroner.

– Enhedslisten har i forståelsespapiret bundet regeringen til et fuldstændigt stop for asociale arbejdsudbudsreformer. For første gang i årtier skal vi i gang med forbedringer for både ældrepleje, sygehuse og resten af velfærden. Og uden Enhedslisten ville Danmark ikke om kort tid have en af verdens mest ambitiøse klimalove, lød det fra Pernille Skipper.

Efterlyser debat om finanslov

Enhedslisten brugte lørdag eftermiddag på at spise lagkage med masser af marcipan og creme for at fejre 25 år i Folketinget. Partiet vurderer selv, at man står "stærkere end nogensinde", efter at S-regeringen, Enhedslisten, SF og De Radikale er blevet enige om forståelsespapiret, der danner grundlag for den nye regering.

Udover Pernille Skippers udmeldinger var der ikke lagt op til, at årsmødet skulle bruges til at sætte kursen for, hvordan partiet kan bruge den nye parlamentariske situation.

Det undrede Hans Jørgen Vad fra Aarhus.

– Vi burde have haft en debat og en udtalelse om vores krav til de finanslovsforhandlinger, som starter lige om lidt. Det havde givet årsmødet og dermed medlemmerne ejerskab til vores finanslovspolitik.

– Forståelsespapiret med S-regeringen er udmærket. Men det rummer jo en lang række utilstrækkeligheder. Det er finansloven, der er test på, om vi lever op til vores politik, sagde Hans Jørgen Vad.

Lyttemøder

Han mener, at partiet bør indkalde til lyttemøder over hele landet med borgere og aktive bevægelser.

– Det gjorde vi 2011 under Thorning. Dengang holdt vi en række effektive lyttemøder og fik en masse input fra almindelige mennesker. Vi skal have aktiveret baglandet – især fagbevægelsen, de sociale bevægelser og klimabevægelsen. Vi skal sikre, at vores politikere på Christiansborg er i tæt kontant med baglandet, når de skal forhandle finanslov. Forældrebevægelsen og de unge klimaaktivister er jo den kraft, vi har at bygge på, sagde Hans Jørgen Vad til Arbejderen.

– Hvis ikke vi fremsætter – og holder fast i – nogle klare krav med udgangspunkt i de kæmpende bevægelser, så risikerer vi at blive kørt over og blive en slags rødstempling af en politik, der ikke er særlig rød. Der er absolut en fare for, at vi kommer til at medvirke til noget, der ikke er godt. Jeg er ikke imponeret over det finanslovsudkast, som S-regeringen har lagt frem, lød det fra Hans Jørgen Vad.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2019 - 10:15   07. okt. 2019 - 15:23

Enhedslisten

ml@arbejderen.dk
Fakta om Enhedslisten
  • 9350 medlemmer fordelt på 100 afdelinger over hele landet.
  • 13 medlemmer af Folketinget (2019). Partiet mistede et mandat ved folketingsvalget i maj 2019.
  • Fik 244.664 stemmer ved folketingsvalget i 2019 (mod 274.444 stemmer ved valget i 2015).
  • 101 medlemmer af byråd i 68 kommuner.
  • 13 medlemmer af regionsrådene – fire medlemmer i Region Hovedstaden, tre i Region Sjælland og to i hver af de øvrige tre regioner.