Enhedslisten vil pålægge regeringen at udskrive folkeafstemning før yderligere frasalg af DONG. Ifølge partiets finansordfører Pelle Dragsted skal afstemningen vise, om danskerne bakker op om privatiseringen af energiselskabet.
Det vil klæde partierne bag DONG-aftalen - fra SF til LA - at spørge danskerne.
Pelle Dragsted (Ø)
- Salget af dele af DONG til spekulanterne i Goldman Sachs vakte i den grad vrede blandt danskerne. Og har også siden skabt meget debat. Jeg synes, det vil klæde partierne bag DONG-aftalen - fra SF til LA - at spørge danskerne før de igen sælger ud af vores fælles energiselskab, siger Pelle Dragsted.
Han frygter, at et frasalg af DONG vil betyde, at "russiske oligarker" eller "grådige kapitalfonde" får indflydelse på Danmarks energiforsyning og el-produktion.
På den måde mister Folketinget blandt andet muligheden for at bruge DONG som et redskab i en grøn omstilling, mener finansordføreren.
- Vi ved jo godt, at kapitalfonde tænker på bundlinjen, før de tænker grønt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278