Fra på mandag og de næste otte dage går Enhedslistens medlemmer til stemmeurnerne.
De skal tage stilling til, om partiet skal være at finde på stemmesedlen ved valget til EU-parlamentet i juni 2014 - eller om Enhedslisten fortsat skal bakke op om Folkebevægelsen mod EU.
Den vejledende urafstemning er den foreløbige kulmination på en omfattende debat i partiets afdelinger og medlemsblad.
Det vil være en klar svækkelse af Folkebevægelsen, hvis ikke de sidder i EU-parlamentet.
Per Clausen
Enhedslistens medlem af Folketinget og partiets ordfører for arbejdsmarked, udenrigspolitik og udvikling, Christian Juhl, er ikke i tvivl: Enhedslisten skal ikke stille op:
- Risikoen er, at Folkebevægelsen ikke kommer ind, fordi Enhedslisten snupper det ene mandat, der reelt er til rådighed. Jeg tror, at Folkebevægelsen vil have meget svært ved at overleve, hvis bevægelsen ikke sidder i EU-parlamentet: EU-parlamentet er en talerstol, der sikrer Folkebevægelsen adgang til medierne og dermed adgang til den politiske EU-debat herhjemme. Parlamentet sikrer Folkebevægelsen en stor del af bevægelsens økonomi og ansatte, som løbende holder øje med EU-udviklingen og laver materialer til befolkningen, siger Christian Juhl til Arbejderen.
Tre millioner på spil
Økonomisk set vil Folkebevægelsen mod EU miste cirka tre millioner kroner, hvis bevægelsen ryger ud af EU-parlamentet på grund af parlamentets direkte tilskud til ansatte. Det vil sandsynligvis betyde et farvel til Folkebevægelsens sekretariat, hvor de tre ansatte er finansieret af pengene fra EU-parlamentet. Det samme gælder Folkebevægelsens to ansatte i EU-parlamentet og en række andre poster på budgettet.
Hvis Folkebevægelsen mister sit medlem af EU-parlamentet vil bevægelsen altså reelt være lukningstruet og have svært ved at sikre sit nuværende aktivitetsniveau - og en aktiv, organiserende kraft blandt EU-modstanderne vil gå tabt, mener Christian Juhl.
Det vil betyde et tab på aktivitetssiden. Et eksempel er indsamlingen af underskrifter mod EU's finanspagt i foråret 2012. Folkebevægelsen samlede dobbelt så mange underskrifter ind som Enhedslisten - selvom Enhedslisten har tre-fire gange så mange medlemmer.
Et andet folketingsmedlem, Per Clausen, der er energi, klima og miljøordfører, støtter derimod, at Enhedslisten stiller op til EU-parlamentsvalget:
- Ved sidste valg lå Folkebevægelsen mod EU meget tæt på spærregrænsen. Jeg frygter, at det vil ske igen, og at Folkebevægelsen ikke kommer ind. Folkebevægelsens medlem af Parlamentet, Søren Søndergaard, fik mange personlige stemmer. Men han stiller ikke op igen. Det er endnu uklart, om Folkebevægelsen vil få en kendt og dygtig spidskandidat. Jeg tror, at Folkebevægelsen vil have svært ved at trække det nødvendige antal stemmer. Men det er et spørgsmål om tro - for reelt er der ingen af os, der ved hvordan stemmerne kommer til at fordele sig, siger Per Clausen til Arbejderen.
- Jeg håber på, at Folkebevægelsen og Enhedslisten går sammen i et valgforbund, der tilsammen kan sikre to mandater. Men det er rigtigt, at der er mulighed for, at Folkebevægelsen og Enhedslisten kun får ét mandat til sammen - og at det bliver Enhedslisten, der løber med pladsen i EU-parlamentet. Og så ryger Folkebevægelsen ud af parlamentet. Men det risikerer Folkebevægelsen jo uanset hvad, mener Per Clausen.
Tværpolitisk EU-modstand i fare
Hans kollega Christian Juhl har selv i en årrække været aktiv i Folkebevægelsen mod EU - herunder som kandidat på Folkebevægelsens liste N ved EU-parlamentsvalget i 2009.
Han mener, at det er urealistisk at tro, at Folkebevægelsen og Enhedslisten kan mønstre stemmer nok til to mandater. Derfor vil Folkebevægelsen og Enhedslisten altså reelt skulle kæmpe om det samme, ene mandat. Og i den kamp vil Folkebevægelsen mod EU trække det korteste strå, advarer Christian Juhl.
- Det er et spille højt spil med den tværpolitiske EU-modstand, som vi har tradition for i Danmark. På den lange bane er der brug for en stærk Folkebevægelse. Især i forbindelse med ja/nej-afstemningerne er det vigtigt at have en fælles platform, som kan opsamle alle EU-modstandere og EU-kritikere på et ikke-racistisk grundlag. Den danske befolkning er delt midt over når det gælder EU-spørgsmålet. Derfor rummer de traditionelle ja-partier en lang række EU-modstandere og EU-skeptikere. Alle disse nej-stemmer kan Enhedslisten ikke opsamle alene, advarer Christian Juhl:
- Der er nødt til at være en folkelig, tværpolitisk bevægelse, der kan appellere bredt, og hvor vi finder sammen på et fælles grundlag. Det er netop den tværpolitiske EU-modstand, der har sikret, at danskerne flere gange har stemt nej til vigtige hjørnesten i EU-projektet. Men også imellem afstemningerne er det vigtigt at have en platform, der kan formidle viden og argumenter til befolkningen og til medierne, tilføjer han.
Sidste år udgav Folkebevægelsen mod EU 400.000 foldere og uddelingsaviser. Til sammenligning udgav Enhedslisten i samme periode 25.000 foldere om EU i 2012. Det skete i anledning af partiets kampagne mod EU's finanspagt.
En plads i EU-parlamentet kræver på papiret cirka 7,7 procent af stemmerne. Men reelt er tallet noget lavere, da de andre partier og valgforbund vil have lidt stemmespild. Ved sidste parlamentsvalg fik Folkebevægelsen 7,2 procent af stemmerne. Det var nok til, at bevægelsen sikrede sig en plads. Og ved sidste parlamentsvalg stillede JuniBevægelsen også op. Det betyder, at en del af de 2,4 procent, der stemte på JuniBevægelsen i 2009 sandsynligvis vil stemme på Folkebevægelsen i 2014, mener modstanderne af, at Enhedslisten stiller op.
Per Clausen indrømmer, at Folkebevægelsen mod EU spiller en vigtigt rolle i forhold til at sikre brede, tværpolitiske kampagner, der kan hive så mange nej-stemmer hjem som muligt, når der er folkeafstemninger.
- Der er ingen tvivl om, at Folkebevægelsen mod EU vil være svær at undvære i en afstemningssituation. De følger EU løbende og giver brede politiske svar og kan også pege på alternativer til EU. Og det vil være en klar svækkelse af Folkebevægelsen, hvis ikke de sidder i Parlamentet. Der er jo en del økonomi i at være repræsenteret i parlamentet, og så er det en talerstol udadtil, siger Per Clausen.
Hvis ikke Folkebevægelsen kommer i Parlamentet, men er med til at sikre stemmer til at Enhedslisten får en plads, skal Enhedslisten give et økonomisk tilskud til Folkebevægelsen, hvis det står til Per Clausen:
- Men der er ikke tvivl om, at det vil være en dårligere ordning end den, som Folkebevægelsen har i dag. Og det vil da svække Folkebevægelsen. Men mit udgangspunkt er, at jeg frygter, at Folkebevægelsen vil have svært ved at komme ind alene - og så er en aftale med Enhedslisten da bedre end ingenting, mener han.
Urafstemningen i Enhedslisten er kun vejledende. Den endelige beslutning om opstilling til EU-parlamentet tages på partiets årsmøde i slutningen af april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278