Det skal igen være muligt for borgerne i Danmark at have deres penge stående i en statsejet bank. Kommunerne skal kunne oprette lokale sparekasser, og det skal være lettere for borgere at oprette andelskasser.

Den finanssektor, vi har i dag, er ikke nogen naturtilstand. Den er resultatet af tre årtier med politisk besluttede dereguleringer.
Pelle Dragsted, Enhedslisten

Sådan lyder et par af forslagene i et 75 sider langt oplæg til en reform af den danske finanssektor, som Enhedslisten offentliggør i dag.

– Det er vigtigt at huske, at den finanssektor vi har i dag, ikke er nogen naturtilstand. Den er resultatet af tre årtier med politisk besluttede dereguleringer, der har givet finanssektoren frit spil og har accepteret, at en række banker har vokset sig så store, at de udgør en latent trussel mod økonomien, siger Enhedslistens økonomi- og erhvervsordfører, Pelle Dragsted, til Arbejderen.

En række lande i Europa har allerede offentlige banker. Danskerne skal også have mulighed for at fravælge spekulative, aktionærejede banker, mener Enhedslisten.

Danmark havde faktisk indtil 1993 en offentlig bank – Girobank. Men den blev solgt til Bikuben og blev senere en del af RealDanmark, som igen blev fusioneret ind i Danske Bank-koncernen.

De nye offentlige banker skal øge konkurrencen og lægge et pres på den private finansielle sektor, der har hævet gebyrer og bidragssatser år efter år. De offentlige banker skal også sikre, at pengene ikke bliver brugt til spekulation eller forkerte formål.

Mere kontrol

Enhedslisten vil også styrke kontrollen med bankerne og gøre det lettere for staten at overtage nødlidende banker.

– Der er gået ti år siden den globale finanskrise ramte og afslørede, hvordan en dereguleret finanssektor kan udløse kriser, som påfører samfundet enorme omkostninger. Siden har skandale efter skandale ramt finanssektoren. Og der er slet ikke taget de nødvendige skridt til at begrænse risikoen for nye finansielle kriser og tøjle sektorens grådighed, påpeger Pelle Dragsted.

– Der er gjort alt for lidt for at beskytte samfundet og borgerne mod nye finansielle kriser. Vi har stadig banker, der er "too big to fail". Faktisk er Danmark ét af de lande, der har de aller største banker. Der er brug for en langt stærkere regulering af de private banker. Men der er også brug for at styrke og videreudvikle den demokratiske del af finanssektoren, som faktisk historisk har stået stærkt i Danmark, men som har tabt terræn i de seneste årtier.

Enhedslisten vil give Finanstilsynet flere ressourcer og ret til at udstede bøder for eksempelvis hvidvask. Og både banker og ledelser skal kunne stilles til ansvar for uansvarlighed og kriminelle handlinger og idømmes hårdere straffe.

Hvis staten fremover skal give indskud og statsgarantier til konkurstruede banker, så skal staten sikres indflydelse i banken via et aktivt medejerskab. Derfor foreslår Enhedslisten blandt andet at gøre det lettere for staten at overtage nødlidende banker, der eksempelvis ikke lever op til kapitalkravet, eller hvis de dømmes for grov kriminalitet.

Banker skal på slankekur

Samtidig skal ingen banker være "too big to fail". Derfor vil Enhedslisten indføre et loft over, hvor stort et pengeinstitut må være.

Det skal også gælde i forhold til realkreditmarkedet, der bliver brugt til at finansiere danskernes boliger.

Historisk set har banker og realkreditinstitutioner været adskilt herhjemme. Men i 1990 vedtog EU et direktiv, der åbnede op for, at bankerne kunne drive realkredit via datterselskaber.

Det har betydet, at tre koncerner, Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank, i dag sidder på 80 procent af realkreditmarkedet. De tre koncerner har tilsammen udstedt lån til en samlet værdi af 5200 milliarder kroner. Dermed er der reelt monopollignende tilstande på realkreditmarkedet.

Men står det til Enhedslisten, skal banker og realkreditvirksomhed igen adskilles for at undgå store, magtfulde banker.

Enhedslisten vil også forsøge at begrænse spekulation ved at indføre en afgift på 0,5 procent på finansielle transaktioner.