"176 milliarder kroner faldt markedsværdien af det danske aktiemarked torsdag".

Det var altså et øget udbud af aktier til salg, der udløste både den øgede omsætning og faldet i aktieindekset.

Sådan lød overskrifterne i flere danske medier, efter at Børsen lukkede torsdag i sidste uge. De gav dermed indtryk af, at pengene fossede ud af aktiemarkedet, og masser af værdier var gået tabt. Det er imidlertid et billede, der er totalt misvisende.

Det samme billede tegnede medierne også efter handlerne mandag i sidste uge, da Børsen var lukket med et fald i aktieindekset på cirka 5,5 procent, hvilket ifølge medierne svarede til et fald i markedsværdien på 157 milliarder kroner.

Begge dage var imidlertid præget af ekstraordinær stor aktivitet og flere handler på Børsen end de foregående dage.

Øget omsætning

Mandag steg omsætningen således med 46 procent i forhold til den foregående børsdag og endte med en omsætning på 10,6 milliarder kroner, mens antallet af aktier, der blev handlet, steg med 55 procent.

De tilsvarende tal for torsdagen var en stigning i omsætningen på 35 procent i forhold til børsdagen før til en samlet omsætning på 11,1 milliard kroner. Også torsdag steg antallet af handlede aktier endnu mere, denne gang med 44 procent.

Det var altså et øget udbud af aktier til salg, der udløste både den øgede omsætning og faldet i aktieindekset. Aktieindekset er et vægtet gennemsnit af kurserne for de 25 mest omsatte aktier på den danske børs.

Når indekset falder i den her situation, er det et udtryk for, at efterspørgslen ikke kan følge med det øgede udbud af aktier, der er sat til salg. Derfor falder prisen for den enkelte aktie.

Black Friday på aktiemarkedet

Man kan populært sige, at det var sådan en slags ”Black Friday” på aktiemarkedet.

Ligesom der ikke er nogen forhandler, der sælger med tab Black Friday på trods af store rabatter, behøver aktionærerne heller ikke at have mistet penge på udsalget af deres aktier. Det hele afhænger af, hvornår de købte de aktier, de netop har solgt, og dermed til hvilken pris, de købte aktierne.

Der findes ikke nogen offentlig tilgængelig statistik, der belyser dette, men da aktieindekset selv efter kursfaldet stadig er steget 2,5 gange siden 2011, er der masser af aktionærer, der har tjent penge på trods af kursfaldet, hvorfor store værdier heller ikke er gået tabt.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes aktionærer, der har tabt penge i sidste uge, men omfanget er ikke afdækket.

Lille del af aktierne der blev handlet

Selv om der torsdag var tale om et markant øget antal aktier, der blev handlet, er det stadig kun en meget lille andel af det samlede antal aktier. Torsdag blev der således blot omsat 0,52 procent af aktierne i aktieindekset, hvor det fredagen før de store fald kun var 0,29 procent af aktierne, der blev handlet.

Det understreger, at begrebet markedsværdi af hele aktiemarkedet er totalt misvisende. Markedsværdien bliver nemlig beregnet som kursen på den enkelte aktie ganget med det samlede antal aktier i de enkelte virksomheder, der indgår i aktieindekset.

Handlen i sidste uge viser klart, at selv små ændringer i udbuddet af antal aktier til salg er med til at ændre kursen. Det er derfor meningsløst at tale om markedets samlede værdi ud fra prisen på relativt få solgte aktier.

Årsager til det øgede udbud

Men hvad er så årsagen til, at udbuddet steg i sidste uge?

For det første er danske aktiekurser steget meget gennem flere år. Alene siden starten af 2019 og frem til den 21. februar i år er de steget mere end 30 procent. En del aktionærer har derfor søgt at realisere de kursgevinster, som markedet hidtil har givet.

Den hurtige udvikling i coronakrisen har imidlertid fanget en del af investorerne. Det danske aktiemarked steg helt hen til slutningen af februar, og det er først herefter, at coronakrisen begynder at sætte sit præg på aktiemarkedet i takt med, at virksomhederne melder om problemer.

Herefter går udviklingen stærkt med restriktioner og nedlukninger af samfundet, som rammer virksomhedernes indtjening. De store kursfald i sidste uge kom således også direkte i kølvandet på, at regeringen skærpede indsatsen mod smitten af coronavirus med udsigt til lavere indtjening i virksomhederne.

Har vænnet sig til støtteopkøb

Ifølge Ulrik Bie, økonomisk redaktør i Berlingske, har investorerne også vænnet sig til, at centralbankerne siden finanskrisen er trådt til med opkøb af statspapirer og obligationer, hver gang der har været problemer med store kursfald på finansmarkedet.

Det har givet meget lave renter, men det har også været med til at holde hånden under aktiemarkedet, hvor meget kapital har søgt mere risikobetonede investeringer i håb om, at aktiekurserne fortsatte med at stige.

Han påpeger også, at coronakrisen har en anden karakter end finanskrisen i 2008, der udsprang af problemer i finansmarkederne, hvor bankerne holdt op med at låne ud til virksomhederne og til andre banker.

Dengang brugte centralbankerne pengepolitikken og pumpede verden over penge ud i det finansielle kredsløb gennem opkøb af primært statsobligationer.

I dag rammer coronakrisen direkte ind i den produktive sektor, hvor store dele af virksomhederne er ramt på produktionen som følge af nedlukninger.

De problemer løser de kapitalistiske systemer ikke ved at pumpe penge ud i den finansielle sektor, men gennem hjælpepakker til virksomhederne. Regeringen bruger lige nu statens finanser, altså finanspolitikken, til at lave udspil, der retter sig direkte mod virksomhederne.

Denne ændring i brugen af kriseredskaber blev blandt andet også gjort klart for finansmarkederne i løbet af sidste uge, da chefen for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, udtalte, at denne gang kunne centralbanken ikke klare problemerne gennem pengepolitikken, men at det i stedet er staternes finanspolitik, der skal holde hånden under virksomhederne og samfundet.

Sker i hele den vestlige verden

Det var ikke kun i Danmark og Europa, at kursen på aktierne styrtdykkede i sidste uge. Det var et fænomen i hele den vestlige kapitalistiske verden, men trods lokale forskelligheder er hovedårsagerne de samme: En meget lang periode over flere år, hvor aktiekurserne er steget meget i forhold til udviklingen i resten af økonomien.