De fem EU-positive partier, Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre og Konservative, fik en markant øretæve ved søndagens valg til EU-parlamentet.

Samlet set går de 12 procent tilbage i vælgertilslutning i forhold til valget for fem år siden.

Det eneste af de fem partier, der går frem, er Radikale, som genvandt det mandat, de tabte ved valget i 2009. Med sine 6,5 procent af stemmerne ligger partiet dog stadig et godt stykke fra sine valgresultater i 90'erne.

Mere end hver tredje vælger har sat kryds ved en liste, som er kritisk overfor EU eller direkte vil ud af EU.

SF og Konservative gik henholdsvis 5,0 og 3,5 procent tilbage i forhold til valget i 2009. SF mistede et af sine to mandater, mens Konservative beholdt sit ene mandat. Den store tilbagegang forhindrede ikke de to partier i at feste på valgaftenen. De betragter valget som en sejr, fordi de havde forventet et endnu dårligere resultat. 

Der blev til gengæld ikke festet hos Venstre, som oplevede en lige så stor tilbagegang som Konservative. Partiet lå i valgkampens første del til at få næsten lige så mange stemmer som Dansk Folkeparti og blive det andet største parti. Nu ender Venstre med kun 16,7 procent af stemmerne som det tredjestørste parti. Der er tale om et gigantisk nederlag. Venstre er et parti i dyb krise. 

Partiformand Lars Løkke lignede en slagen mand, da han sent på valgaftenen ankom til Christiansborg for at holde tale for Venstres medlemmer. Han påtager sig ansvaret for valgnederlaget, som helt klart også hænger sammen med sagen om partiformandens køb af tøj og rejser via Venstres konto. 

Men Venstre bliver også ramt af den danske befolknings udbredte utilfredshed med EU. Det samme gør Socialdemokraterne, som for andet EU-valg i træk går tilbage. Ved valget for 10 år siden fik Socialdemokraterne 32,6 procent af stemmerne. I dag er partiet nede på 19,1 procent og må vinke farvel til placeringen som det største danske parti i EU-parlamentet.

Ingen reflektion hos ja-partier

Det er bemærkelsesværdigt, at opbakningen til både det bærende regeringsparti og det bærende oppositionsparti er så lav. 

Intet tyder på, at ja-partierne reflekterer synderligt over baggrunden for deres store nederlag. Statsminister Helle Thorning-Schmidt erklærede på valgaftenen, at Socialdemokraterne vil fortsætte arbejdet for et EU, som skaber arbejdspladser og står vagt om demokrati og fred.

Men med dansk tilslutning til blandt andet finanspagten har regeringen bundet Danmark til at følge EU's traktatfæstede nyliberalistiske økonomiske politik. Det betyder løndumping og store nedskæringer i den offentlige sektor.

I Arbejderen fredag konkluderede Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i oplysningsforbundet DEO, at netop folks utilfredshed med EU's nedskæringspolitik og oplevelse af, at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på dem, er årsagen til den store fremgang for Dansk Folkeparti. 

Rasmus Nørlem Sørensen følger løbende EU-debatten og har de seneste uger mødt flere tusind danskere rundt omkring i landet til vælgermøder. 

Mere end hver fjerde vælger har sat kryds ved Dansk Folkeparti, som får 26,7 procent af alle stemmer og bliver det markant største danske parti i EU-parlamentet med en fordobling i antallet af mandater. Lige siden partiet stillede op for første gang i 1999 er det gået frem ved hvert eneste EU-valg. 

Partiets spidskandidat Morten Messerschmidt har ført en valgkampagne, som har talt direkte ind i danskernes store bekymring over EU's angreb på løn, arbejdsforhold og velfærd. Det har han scoret på. 

Stemmer for mere velfærd

Med den markante opslutning om Dansk Folkeparti viser danskerne deres store utilfredshed med EU. Det er stemmer for mere velfærd og mindre EU.

De fleste ser deres kryds ved Dansk Folkeparti som et nej til EU. At partiet faktisk er EU-tilhænger og går ind for det EU's indre marked, med alt hvad det betyder af angreb på lønninger, arbejdsforhold og velfærd, formår ikke at ændre manges opfattelse af, at her er en markant stemme, som taler EU-magten imod.

De erklærede EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU var dømt ude af medierne flere gange i valgkampen. Men listen gik frem med 0,9 procent, fik 8,1 procent af stemmerne og bevarede sit mandat. Det lykkedes selvom Folkebevægelsens unge spidskandidat Rina Ronja Kari var stort set ukendt i offentligheden og listen slås med det faktum, at den kun er en del af mediebilledet hvert femte år.

Det er Folkebevægelsens bedste valg de sidste 20 år. Og listen eksisterer altså fortsat som en mulighed for de af ja-partiernes vælgere, som er imod EU. 

Samlet set har mere end hver tredje vælger sat kryds ved en liste, som er kritisk overfor EU eller direkte vil ud af EU. Sammen har Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen fået næsten 35 procent af stemmerne. Regner man den nyliberale EU-skeptik, som Liberal Alliance står for, med, er tallet oppe på næsten 38 procent.

Det er en markant fremgang i forhold til valget i 2009. Her fik Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og den EU-skeptiske JuniBevægelsen tilsammen næsten 25 procent af stemmerne.